Vælg en side

Tror du på et liv efter brøddøden? Dough! Og slå bare stort brød op. Den store bagelyst giver masser af goodies til gemmerne.

 

DET SKAL DU BRUGE:
• 750 g daggammelt brød skåret I tern
• 1,5 kg hvedemel
• 1,5 l vand
• 25 g gær
• 25 g salt

SÅDAN GØR DU:
1. Læg brødtern i blød i vand i et par timer
(og maks. to dage i køleskabet)

2. Rør alle ingredienser sammen på røremaskine ved lav hastighed (men gem salt og 250 g mel). Tilsæt salt, når dejen har samlet sig og evt.
mere mel.

3. Rør til dejen er klar.

4. Sæt dejen overdækket på køl og gerne i 24 timer.

5. Vend dejen ud på et oliedækket bord.
Spray med vand og drys med fx kerner,
birkes, sesam eller havregryn.

6. Stik dejen ud til boller og læg dem på en
hulplade. Hvis du ikke har sådan en plade, kan
du bage dem på en almindelig bageplade med bagepapir.

7. Bag ca. 15 boller ad gangen ved 225 grader
til kerntemperatur på 98 grader – brug evt. et stegetermometer og stik det ind midt i bollen.

Det reinkarnerede brød er et skønt projekt
sammen med børn, fordi det giver dem en aha-oplevelse omkring bæredygtighed.

Du kan selvfølgelig sagtens halvere de angivne mængder, hvis du ikke har 750 g daggammelt brød.

Velbekommen!

Æblekage med tranebær & stjerneanis

Æblekage med tranebær & stjerneanis

Der er intet bedre end duften af nybagt kage. Sæt kagen i ovnen lige før dine gæster kommer og servér den lun med kold vaniljeskyr. Du skal bruge: 3 æg, 50 g tranebær, 140 g rørsukker, 140 g smeltet smør, 150 g hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 4 æbler, 1 spsk. kanel, 2 tsk. knust stjerneanis, 6 spsk. rørsukker, Smør til formen. Vaniljeskyr: Pisk æg med sukker. Tilsæt smør, hvedemel og bagepulver. Skyl æblerne, skær 1 af æblerne i fine terninger, og de andre i tynde både. Vend æbleterninger og tranebær i dejen, og kom den i en smurt springform på 20 cm. Læg æblebådene i cirkler oven på dejen. Bland kanel, stjerneanis og rørsukker sammen og drys over kagen. Bag kagen i 35 min ved 180 grader, servér gerne lun med kold vaniljeskyr.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.