Vælg en side

Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie.

Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning. Men der findes også en A Dresscode. Ikke bare en lillesøster, men en særlig perle – og måske en lidt overset perle – og helt i sin egen ret. Der er så meget unik charme og historie i det gamle pakhus på Amerika Plads.

På A Dresscode bliver der både holdt forretningsmøder og hygget igennem. Fritlagte bjælker og fine trægulve med Address’ kendte eksklusive stil er som skabt til store fester. På A Dresscode finder du et højt kulinarisk niveau skabt af lokale råvarer i sæson fra håndplukkede leverandører.

Ligesom på Address og helt sin egen

A Dresscode er indbegrebet af et både hyggeligt og eksklusivt frokost- og morgenmadssted. Veninder, solohygge eller forretningsmøder slår sig ned her. Jeg spiste en fantastisk frokost i godt selskab. Bl.a. en virkelig lækker paneret rødspættefilet med rejer og hjemmerørt mayo. Ligesom på Address er vinkortet stort. Jeg skal dog bare have min favorit-Chablis. Menuen er den samme som på Address. Frisklavet mad på sæsonens råvarer, skabt af chefkok Morten Kirk. Og mens de andre ser på Øresund,  befinder du dig i en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet.

Her holder vi fest!

Selvom jeg gerne vil lave lidt kærlig støj for A Dresscode, så har Address’ selvstændige søster godt fat i selskabspublikummet. Det er simpelthen blevet et eftertragtet sted at holde sin fest. Og det forstår man jo godt. Man får alt det bedste fra Address i Tuborg Havn i en helt unik bygning i Københavns Frihavn. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse finder ofte sted her. Også mange forretningsmøder og firmaevents, da stedet kan levere alt AV-udstyr. Nu skal vi bare alle sammen en tur ind til den gamle stationsbygning og nyde den gode Address-stemning til en storstilet søndagsmorgenmad eller Address’ vanedannende smørrebrød til frokost. Et eller flere glas sommerrosé udenfor er selvfølgelig også oplagt.

Smørrebrød:
Paneret rødspættefilet med hjemmerørt mayo el. remoulade og agurkesalat.

160 kr.

Hønsesalat, svampe, æble, sennep, Skagenskinke og karse.

145 kr.

Kartoffelmad, brændt løgcreme, rødløg, purløg, estragon og karse.

135 kr.

Frokostretter:
Klassisk tatar, kapers, rødløg, rå æggeblomme, pickles og peberrod.

245 kr.

Pariserbøf med inderlår fra chokoladefodrede okser, kapers, rødløg, pickles og peberrod.

255 kr.

Dessert:
Crème brûlée m. Tahiti-vanilje.

145 kr.

Historisk bygning
Frihavnens Station eller Frihavnsstationen i Københavns Frihavn var i mange år et knudepunkt for færgesejladsen til Sverige. Stationsbygningen i bindingsværk blev opført i 1895, og i 2002 blev den demonteret og genopført tæt på sin oprindelige placering på Amerika Plads i 2005. Nu er den omgivet af høje moderne bygninger og er igen et knudepunkt. Denne gang for mad, samvær og fester.

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Min hud har fået en wauw-effekt

Min hud har fået en wauw-effekt

NORDs chefredaktør har testet microneedlingbehandlingen Dermapen4 hos Alfa Omega Klinikken, og det har resulteret i en glattere og mere strålende hud. Jeg har aldrig været god til at rense huden, og jeg har også solet mig for meget, så mine porer ved næsen og hagen er blevet tydeligere, ligesom jeg har fået fine rynker, og huden har mistet lidt af sin spændstighed.

læs mere
NORDs redaktør tester kollagenpulver: ”Jeg kan tydeligt se forskel”

NORDs redaktør tester kollagenpulver: ”Jeg kan tydeligt se forskel”

Jeg har testet kollagenpulver fra Oslo Skin Lab. Læs om mine erfaringer her. Jeg havde læst og hørt om det hypede kollagenprodukt fra Oslo Skin Lab, og satte mig for selv at prøve det. Som med alle kosttilskud skal man give det en chance, og jeg har troligt indtaget det i fem måneder. Mikset med min havremælk hver morgen har det smags- og konsistensmæssigt været en god oplevelse. Efter knapt tre måneder begyndte jeg så også at se tegnene på, at det virkede. Og efter fem måneder er jeg helt overbevist.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.