GODE VINE I 40 ÅR
1981 var en ganske særlig årgang. Det var nemlig året, hvor Karlin ”Kalle” Nielsen udskiftede sin købmandsforretning med en ny tilværelse som vinhandler på Kongevejen i Holte. Siden kom der flere butikker til, og i 2002 slog Holte Vinlager dørene op til butikken på Smakkegårdsvej i Gentofte. Dengang som nu er ambitionen at være leverandør af markedets bedste vinoplevelser. Det er også her, vi møder sønnen og butiksejeren Claus Nielsen, der desuden er daglig leder for hele butikskæden. Andre dygtige folk på gulvet i Gentofte er Christoffer Erichsen, der har en enorm viden om vin. Og som også har næse for at sætte de rigtige druer sammen med mad, der løfter den samlede smagsoplevelse til et nyt niveau.
Holte Vinlager tæller 15 unikke butikker fordelt over næsten hele landet, samt en online vinhandel.
VIDEN, PASSION OG UNIK SERVICE
Men hvad kræves der for at være en succesfuld vinhandler gennem 40 år og klare sig i dagens konkurrence?
– Ud over at brænde for god vin, er vores service helt unik. Vi elsker at møde kunderne helt tæt på, lytte til dem og dele vores vinoplevelser. Og vi sætter en ære i at levere helt til døren, om det så bare er et par flasker portvin til fru Nielsen henne om hjørnet, siger Claus Nielsen.
Både det tætte forhold til leverandørerne på vin-slottene og det flade hierarki i kædens 15 butikker tæller på plussiden, når man skal fastholde successen. Ejerne står selv på gulvet og fortæller med indsigt og gode historier om de ædle dråber.
– Ingen kan overleve alene på gode tilbud, men pris, kvalitet og rådgivning er vores stærkeste kort, uddyber Claus Nielsen.
– Og så tilbyder vi også gratis levering i hele lokalområdet.
JUBILÆUMSTILBUD FRA SYDITALIEN
Et jubilæumsår skal naturligvis krydres med ekstraordinært gode tilbud, så i januar og februar kan kunderne fylde vinreolen op med udvalgte sager fra spændende producenter. Og selvfølgelig har Holte Vinlager også sin helt egen jubilæumsvin med jubilæumsetiket. En laber syditaliener, lavet på en meget gammel drue, der først er blev genopdyrket inden for de sidste 10 år. Susumaniello, hedder druen, der er kraftig i udtrykket og med en god frugtdybde. Med en pris på 59 kr. mod normalt 100 kr. skal den nok bliv vinterens store sællert.
Besøg NORDs gastrobutikker her:
Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler vin fra Theo Minges
Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr har en særlig kærlighed til tyske kvalitetsvine. Lær og smag på vine fra Theo Minges – økologisk vingård med glade vinstokke.
Hos Theo Minges arbejder man MED naturen, og bruger derfor meget tid i vinmarkerne for at sørge for vinstokkenes sundhed. Som Theo Minges udtrykker det: ”Glade vinstokke giver bedre vin.” Hans vingård ligger i Pfalz og producerer lækre sprøde forårsvine, primært på økologiske Riesling-druer, men også en dejlig Weissburgunder (Pinot Blanc), som tyskerne laver markant bedre end sine franske naboer i Alsace. Som VDP er hans vinhus et af Tysklands bedste, men det kan på ingen måde ses på prisen. Hans vine kan smages i Rotunden lørdag d. 4 maj.
Anerkendt vinanmelder om Rotundens vine
Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerrs ’egne’ vine bliver i dette nummer anmeldt af anerkendt vinanmelder.
I Hellerup Food Market er vi fire dedikerede vineksperter, som kritisk smager og udvælger alle de vine, som vi sætter på hylden. Derfor er det en ekstra tilfredsstillelse, når seriøse og saglige vinanmeldere, som Rolf Madsen, deler vores begejstring. Rolf Madsen skriver for Vinexpressen.dk og Berlingske. Hos sidstnævnte bliver Hellerup Food Market også vurderet som en enkeltstående vinforretning på grund af det store sortiment på mere end 2000 vine.
Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler vin – Hvidvin Granit 2017 – 92 point fra James Suckling
Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler sine personlige favoritvine, og denne gang gælder det spanske topkvalitetsvine.