GODE VINE I 40 ÅR
1981 var en ganske særlig årgang. Det var nemlig året, hvor Karlin ”Kalle” Nielsen udskiftede sin købmandsforretning med en ny tilværelse som vinhandler på Kongevejen i Holte. Siden kom der flere butikker til, og i 2002 slog Holte Vinlager dørene op til butikken på Smakkegårdsvej i Gentofte. Dengang som nu er ambitionen at være leverandør af markedets bedste vinoplevelser. Det er også her, vi møder sønnen og butiksejeren Claus Nielsen, der desuden er daglig leder for hele butikskæden. Andre dygtige folk på gulvet i Gentofte er Christoffer Erichsen, der har en enorm viden om vin. Og som også har næse for at sætte de rigtige druer sammen med mad, der løfter den samlede smagsoplevelse til et nyt niveau.

Holte Vinlager tæller 11 unikke butikker fordelt over næsten hele landet, samt en online vinhandel.
VIDEN, PASSION OG UNIK SERVICE
Men hvad kræves der for at være en succesfuld vinhandler gennem 40 år og klare sig i dagens konkurrence?
– Ud over at brænde for god vin, er vores service helt unik. Vi elsker at møde kunderne helt tæt på, lytte til dem og dele vores vinoplevelser. Og vi sætter en ære i at levere helt til døren, om det så bare er et par flasker portvin til fru Nielsen henne om hjørnet, siger Claus Nielsen.
Både det tætte forhold til leverandørerne på vin-slottene og det flade hierarki i kædens 11 butikker tæller på plussiden, når man skal fastholde successen. Ejerne står selv på gulvet og fortæller med indsigt og gode historier om de ædle dråber.
– Ingen kan overleve alene på gode tilbud, men pris, kvalitet og rådgivning er vores stærkeste kort, uddyber Claus Nielsen.
– Og så tilbyder vi også gratis levering i hele lokalområdet.
JUBILÆUMSTILBUD FRA SYDITALIEN
Et jubilæumsår skal naturligvis krydres med ekstraordinært gode tilbud, så i januar og februar kan kunderne fylde vinreolen op med udvalgte sager fra spændende producenter. Og selvfølgelig har Holte Vinlager også sin helt egen jubilæumsvin med jubilæumsetiket. En laber syditaliener, lavet på en meget gammel drue, der først er blev genopdyrket inden for de sidste 10 år. Susumaniello, hedder druen, der er kraftig i udtrykket og med en god frugtdybde. Med en pris på 59 kr. mod normalt 100 kr. skal den nok bliv vinterens store sællert.
Besøg NORDs gastrobutikker her:
Hvilken vin skal jeg vælge til juleaften?
Roger Perrin – Châteauneuf-du-Pape
2021, Sydrhône
Den største julefavorit med både kraft og elegance. Fyldig, blød og krydret med noter af modne bær og provenceurter – perfekt til and, flæskesteg og den fede sovs.
Benedetti – Amarone della Valpolicella
2018, Veneto
Utrolig kraftig og med en forførende sødmefornemmelse af kirsebær, svesker og chokolade. Power, blødhed og struktur – det sikre, luksuriøse valg fra Italien, der begejstrer alle ved bordet!
Joel Gott – Zinfandel
2022, Californien
Frugtig og saftig med bløde tanniner og sødmefuld frugt. En topklassisk kvalitets-Zinfandel, som alle elsker – en vin, der tager styringen på middagstallerkenen!
Hellerups succeskøbmand indtager Charlottenlund
Det skorter hverken på ambitioner og holdånd, når Hellerups ukronede købmandskonge åbner endnu et luksussupermarked. Vi tog med Rasmus Vejbæk-Zerr på besøg i det nye Meny Lunden By Rotunden i Charlottenlund. Købmand Rasmus Vejbæk-Zerr hilser på flere kunder, allerede inden vi når helt ind i Meny på Jægersborg Allé 4. En spørger, hvordan det går med børnene? For han er jo aldrig hjemme! En anden vil gerne udtrykke sin glæde over opgraderingen på supermarkedsfronten. Han smiler: – Jeg interviewer mindst 50 kunder om dagen. Jeg spørger, hvad de mangler, og hvad de synes om de nye forandringer. Det er min måde at lære butikken og området at kende, fortæller han til NORD.
Den store vinbar guide
Få slukket mokkatørsten på NORD Magasinets kaffe-roadtrip, som guider dig gennem 7 destinationer, hvor kaffepausen krydres med smukke omgivelser.






