Nu har jeg har lige rundet det såkaldte runde, bløde hjørne, og fordi jeg elsker livet og intet problem har med at blive ældre, holdt jeg et brag af en reception. For jeg synes, der er noget at fejre, når vi bliver 50. Vi er midt i livet, stadig unge, men alligevel – forhåbentlig – klogere end den gang, vi var 20. Livet har lært mig mange ting, og skulle jeg trække essensen ud af min lærdom på livets vej, så må det være dette:
At være glad hver dag og have noget at stå op til. Bekymringer er spild af tid og er ikke noget, jeg bruger mine tanker på. En god øvelse i at slippe bekymringerne er ved at fokusere på nuet. Og det man ikke kan ændre på, slip det.
Dyrk motion! At være aktiv og sund kan ikke anbefales nok. Det giver energi og overskud at røre sig, og gerne i naturen eller ved vandet. I kombination med kosttilskud, som fx mine uundværlige vitamin-piller og hormoncremer, har man det godt og får energi til livet.
Forkæl dig selv, gå til massage og behandlinger. Det er vigtigt at bruge tid på sig selv, så kroppen ved, at den bliver passet på. Jeg prioriterer også en dag i weekenden, hvor jeg tillader mig selv ikke at lave noget og ikke har aftaler.
Kærlighed og relationer. Ja, selvfølgelig. Andre mennesker – og dyr – kan vi ikke leve uden. Husk bare at omgive dig med mennesker, der giver energi og som ikke tager ens energi. Og vil du være helt sikker på 100% rendyrket kærlighed, så er en hund noget af det bedste.
Nyd vores store forårsnummer, som er fuld af inspiration til de lyse timer, lokal shopping og inspirerende ildsjæle.
Chefredaktør Rina Mardahl
NORDs redaktør – Løb giver energi og balance
Det har krævet en del overvindelse, men i dag kan jeg slet ikke undvære mine ugentlige løbeture langs vandet og i skoven. 7-14 kilometer hver gang. Få inspiration til selv at komme i gang og brug mine råd til outfits og uundværlige gadgets.
Ren detox – Det giver god energi at rense ud
Min hverdag som NORDs redaktør er travl, og selvom jeg lever sundt, synder jeg også, især mine daglige Cafe latte. Derfor tog jeg en beslutning om at starte på en frisk og få en udrensning. Det blev til en unik detox-kur med juicer fra Slowjuice Copenhagen.
Rina Mardahl – Mit helbred under lup hos Thygesen-Health
På min rejse til bedre sundhed og højere livskvalitet fik jeg en helbredstest hos Thygesen-Health. Et omfattende lægetjek af hele min krop med blodprøver, scanninger og kliniske lægeundersøgelser af stort set alt. Noget alle over 40 år bør give sig selv.