At gøre NORD Magasinet ’levende’ har været en drøm længe, og en weekend i november åbnede dørene til NORDs første julemarked på Skovriderkroen.
Derfor glæder jeg mig endnu mere til dette nye år, fordi vi gentager succesen med to årlige kæmpearrangementer. NORD Julemarked og NORD Sommermarked. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Den 16. 17. og 18. juni 2023 vil NORD Sommermarked løbe af stablen. Og den 1. 2. og 3. december 2023 gælder det NORD Julemarked. Begge på Skovriderkroen. Inde og ude i de kendte og smukke omgivelser i parken og med udsigt til Øresund. Jeg er dybt taknemmelig for alle jer der lagde vejen forbi vores første julemarked. Over 7.500 gæster og især mange børnefamilier nød godt af vores mange aktiviteter. Vi udvikler konceptet for hver gang, så der hele tiden vil være noget nyt og spændende på programmet. Jeg glæder mig meget til at møde jer alle igen til vores levende magasindage med shows, shopping, underholdning, lækker mad og hygge og til at bidrage med noget, jeg selv synes har manglet i vores område. Ét stort fælles og samlende arrangement for børn og voksne.
NORD udkommer stadig på god, klassisk vis i papirudgaven. Fem gange om året med masser af læsestof, inspiration og tilbud. Skriv dig gerne op til vores nyhedsbrev, så du bliver husket til vores events. www.nord-magasinet.dk/tilmeld-nyhedsbrev/
Godt nytår og god læselyst!
Chefredaktør
Rina Mardahl
Lagt på is
Sengen er en stor smuk isblok – heldigvis dækket med tykke dyreskind. Ovenpå ligger en polarsovepose, man kan putte sig godt ned i.
Oplev magien på NORD Julemarked
Juleånden er nær, og med december lige rundt om hjørnet er det med stor spænding, at jeg ser frem til at afholde vores årlige julemarked på Skovriderkroen. Kom forbi den 1., 2. og 3. december til årets hyggeligste julemarked.
Gennemført spaforkælelse
Der venter saltvandsindsprøjtning for krop og sjæl og vilde kulinariske oplevelser på Ystad Saltsjöbad – kun lidt over en time væk fra Hellerup… Bare spørg NORDs redaktør, som er fan efter to dage.