NORD kickstarter her en række artikler om myter, facts og muligheder inden for plastikkirurgi sammen med Trine Foged Henriksen, speciallæge, Ph.d., og ansvarlig for plastikkirurgien på Søernes Privathospital.
Lige ud til Søerne i København, ligger en stor, fornem bygning på Martinsvej. Søernes Privathospital står der på indgangspartiet, og indenfor er alt diskret, indbydende og nyrenoveret. Her er Trine Foged Henriksen ansvarlig for plastikkirurgien. Smilende og fuld af overskud. Og ikke mindst naturlig smuk. Det er ikke til at se, hvor gammel hun er, men hun har bl.a. fået Feminas Kvindepris for sit arbejde med Mammaregisteret i 1999. Et register bestående af data fra 18.000 kvinder med kosmetiske eller rekonstruktive brystoperationer, som dels har dannet grundlag for mange videnskabelige studier af de teknikker og implantater, man bruger i dag, og dels givet kvinder mulighed for at søge videnskabelig dokumentation om risici ved kosmetiske brystoperationer.
Ledende plastikkirurg for Søernes Privathospital Trine Foged Henriksen.
Blandt flere specialer er plastikkirurgien, herunder forskønnende behandlinger med eget fedtvæv.
Imponerende præcisionsarbejde
– Der er en risiko ved alle operationer, siger Trine Foged Henriksen og sætter sig i sit store smukke undersøgelseslokale. Her kommer fortrinsvis kvinder for at få speciallægens vurdering af, hvad hun kan gøre for dem. Selv siger hun, at hun har to ’hjertebørn’:
Brystkirurgi og kosmetiske operationer med eget fedtvæv. Hun har været overlæge på Rigshospitalet, hvor hun har hjulpet hundredvis af kvinder med at få genskabt et nyt bryst efter brystkræft. Nogle af dem viser hun på sin computerskærm. Resultaterne er imponerende.
– Jeg anser mit arbejde som et kunsthåndværk og et præcisionsarbejde, og hvor motivationen er glæden ved at hjælpe andre. Plastikkirurgi handler om livs- kvalitet.
Kvinde, som har fået naturlig brystforstørrelse med eget fedtvæv som er flyttet fra mave, lænd og lår. Herved har hun samtidig fået bodycontouring med fremhævelse af talje og hofter. Resultaterne er varige og følger naturlige aldersforandringer og vægtændringer.
Brystasymmetri
Kvinde, som ønsker korrektion af brystasymmetri. Efterfoto viser resultat 1 år og 8 måneder efter højresidigt brystløft og venstresidig brystforstørrelse med eget fedtvæv.
Om Trine Foged Henriksen
Speciallæge, Ph.d., med stor kirurgisk og videnskabelig erfaring i kosmetiske, korrigerende og rekonstruktive brystoperationer og specialist i fedttransplantation til bl.a. brystforstørrelse, bodycontouring samt Brazilian Butt Lift med eget fedtvæv.
Besøg NORDs skønhedsbutikker her:
Et håb for alle ufrivilligt barnløse
For mange kvinder, der kæmper med fertilitet, kan rejsen være lang, stressende og følelsesmæssigt udmattende, men Copenhagen Fertility Center ændrer den fortælling.
Få strålende hud ligesom stjernerne
Se, hvor diskret det kan gøres, når en skuespiller som Paprika Steen får behandlinger hos Alfa Omega Klinikken, og hvor stor effekten opleves. Når man er skuespiller som Paprika Steen, og hvor følelsesregisteret skal kunne ses i enhver ansigtstrækning, skal man være varsom med kosmetiske behandlinger.
Træk 10 år fra din alder
Du ligner jo dig selv som for 10 år siden …?! Grænserne for alder rykkes hele tiden, og med et vellykket ansigtsløft opnår du det mest naturlige udseende og varige foryngelse. Philip Pfeiffer fra Pfeiffer Plastikkirurgi fortæller hvordan.