Vælg en side

Af Peter Linder  / Foto lånt af Aarhus Universitetsforlag

Jeg har en enorm interesse for Asger Jorn qua mit ejerskab af hans atelier og hus på Læsø, som han flittigt brugte i 1960’erne. Når jeg taler med folk, som ejer hans kunst, fremhæver man fascinationen af Jorn som menneske og det faktum, at Jorn er Danmarks vigtigste kunstner i det 20. århundrede. Men når jeg så spørger ind til, hvad titlen er, hvor det er malet, og hvad maleriets budskab er – så bliver samtalen kort.

Det er almindeligt, når man skal ud og rejse, at man på forhånd researcher. Det samme gør sig sjældent gældende for forståelsen af kunst. Det var derfor en stor øjenåbner for mig, da jeg læste bogen ”Asger Jorns Kunst” af Lars Morell. Bogen tilføjer en højde, dybde og bredde til hans kunst, som giver læseren et indblik i Jorns ikonografi, altså hvad hans kunst illustrerer, og i hvilken kontekst de er malet.

Jorns tilværelse som nomade er en vigtig nøgle til at forstå hans kunst. Jorns rodløshed og dertilhørende inspirationskilder har sat sit præg på hans abstrakte kunst. Et konkret eksempel herpå er hans udtryk ”rejsebilleder” – billeder, man påbegynder på ét sted, tager med og til sidst færdiggør et andet sted.

I denne artikel findes billedet ”Den foruroligende ælling”, hvor Jorn har overmalet et landskabsmaleri med en gigantisk ælling. Jorn var optaget af at de skandinaviske samfund ikke gjorde plads til visio-nære enere. Billedet er en fabel over netop denne påstand. Man ser et simpelt hus og et gadekær. Midt i gadekæret har Jorn placeret denne ælling, som er så stor, at den truer med at vælte huset. Ællingen er for stor og for farverig til de afdæmpede omgivelser.

Den grimme ælling er blevet til en foruroligende ælling, som ikke passer ind i vores forestilling om, at Danmark er en andedam, hvor der ikke er plads til store personligheder.

Bogen har for mig været en øjenåbner, som har guidet og klædt mig på til en større forståelse for Jorns virke. Før bogen kendte jeg til Jorn som menneske – men efter læsningen forstår jeg nu Jorn bedre som kunstner. Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgjorde den grundlæggende spænding i hans værker. Rejsen blev hans livsform og ”rejse-billedet” hans kunstform.

Jeg håber, at denne artikel har kunnet appellere til din nysgerrighed. Min yndlingsbog er ”Den lille prins”, og her findes citatet: ”at det væsentlige her i livet er usynligt for øjet”. Hermed en opfordring til at dykke ned i det, som umiddelbart synes usynligt for øjet.

Peter Linder

Stifter og ejer af rådgivnings-huset Causa Consulting på Ehlersvej 7 i Hellerup, som også danner rammen for flere kunsttiltag.

Kunstsamler med udgangspunkt i lejligheder i Paris og Nice.

Tidl. bestyrelses-medlem i Bruun Rasmussen.

Sparringspartner og coach for flere kunstnere.

Ejer af Asger Jorns atelier på Læsø samt arrangør af kunst-festival.

Stifter af forlaget og foreningen Asger J’s Venner sammen med kunstner Lars Morell.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Interview  med Pia Hutters: – fra cand.polit til kunstner

Interview med Pia Hutters: – fra cand.polit til kunstner

Jeg mødte Pia for 5 år siden, da hun netop havde valgt at lægge sin uddannelse som cand. polit bag sig for nu fuldt og helt at hellige sig kunsten. Søren Kierkegaard bruger udtrykket “be-slutningens skønhed” om det at vælge. Oftest når man skal vælge, handler det om et “ja” eller “nej”, men husk at dét ikke at vælge også er et valg. Pia har brudt cirklen og derigennem etableret viljen til at ville, som skaber evnen til at kunne.

læs mere
Helene Høie’s kunst

Helene Høie’s kunst

Indeholder stor magi – Jeg skrev for nogle måneder siden en artikel i dette magasin med temaet ”Den svære kunst at investere i kunst”. Det er meget sjældent, at jeg anbefaler konkrete kunstkøb, men der er undtagelser – og her kommer en af dem. Nu er jeg ikke den eneste, der er faldet for Helenes kunst. For 11 år siden var Peter Augustinus min nabo på Læsø. Vi delte mange interesser. Kunst, natur og ikke mindst Læsø. Ved en lejlighed besøgte vi Helenes atelier på Læsø. Det var tydeligt, at Peter var meget betaget af den oplevelse – det samme var jeg.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.