Af Peter Linder / Foto lånt af Aarhus Universitetsforlag
Jeg har en enorm interesse for Asger Jorn qua mit ejerskab af hans atelier og hus på Læsø, som han flittigt brugte i 1960’erne. Når jeg taler med folk, som ejer hans kunst, fremhæver man fascinationen af Jorn som menneske og det faktum, at Jorn er Danmarks vigtigste kunstner i det 20. århundrede. Men når jeg så spørger ind til, hvad titlen er, hvor det er malet, og hvad maleriets budskab er – så bliver samtalen kort.
Det er almindeligt, når man skal ud og rejse, at man på forhånd researcher. Det samme gør sig sjældent gældende for forståelsen af kunst. Det var derfor en stor øjenåbner for mig, da jeg læste bogen ”Asger Jorns Kunst” af Lars Morell. Bogen tilføjer en højde, dybde og bredde til hans kunst, som giver læseren et indblik i Jorns ikonografi, altså hvad hans kunst illustrerer, og i hvilken kontekst de er malet.
Jorns tilværelse som nomade er en vigtig nøgle til at forstå hans kunst. Jorns rodløshed og dertilhørende inspirationskilder har sat sit præg på hans abstrakte kunst. Et konkret eksempel herpå er hans udtryk ”rejsebilleder” – billeder, man påbegynder på ét sted, tager med og til sidst færdiggør et andet sted.
I denne artikel findes billedet ”Den foruroligende ælling”, hvor Jorn har overmalet et landskabsmaleri med en gigantisk ælling. Jorn var optaget af at de skandinaviske samfund ikke gjorde plads til visio-nære enere. Billedet er en fabel over netop denne påstand. Man ser et simpelt hus og et gadekær. Midt i gadekæret har Jorn placeret denne ælling, som er så stor, at den truer med at vælte huset. Ællingen er for stor og for farverig til de afdæmpede omgivelser.
Den grimme ælling er blevet til en foruroligende ælling, som ikke passer ind i vores forestilling om, at Danmark er en andedam, hvor der ikke er plads til store personligheder.
Bogen har for mig været en øjenåbner, som har guidet og klædt mig på til en større forståelse for Jorns virke. Før bogen kendte jeg til Jorn som menneske – men efter læsningen forstår jeg nu Jorn bedre som kunstner. Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgjorde den grundlæggende spænding i hans værker. Rejsen blev hans livsform og ”rejse-billedet” hans kunstform.
Jeg håber, at denne artikel har kunnet appellere til din nysgerrighed. Min yndlingsbog er ”Den lille prins”, og her findes citatet: ”at det væsentlige her i livet er usynligt for øjet”. Hermed en opfordring til at dykke ned i det, som umiddelbart synes usynligt for øjet.
Peter Linder
Stifter og ejer af rådgivnings-huset Causa Consulting på Ehlersvej 7 i Hellerup, som også danner rammen for flere kunsttiltag.
Kunstsamler med udgangspunkt i lejligheder i Paris og Nice.
Tidl. bestyrelses-medlem i Bruun Rasmussen.
Sparringspartner og coach for flere kunstnere.
Ejer af Asger Jorns atelier på Læsø samt arrangør af kunst-festival.
Stifter af forlaget og foreningen Asger J’s Venner sammen med kunstner Lars Morell.
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Bruun Rasmussen: Når stor arv møder ny energi – Med Janne Moltke-Leth
Bruun Rasmussen er ikke en hvilken som helst virksomhed. Det er et brand, der i årtier har været forbundet med ekspertise, kvalitet og kulturhistorisk tyngde. Der er virksomheder, man ikke bare arbejder med, men som man bærer med sig – og Bruun Rasmussen er en af dem. Da NORD mødtes med administrerende direktør Janne Moltke-Leth for at blive klogere på virksomheden og hendes retning, stod én ting hurtigt klart: Hun er et menneske med et sikkert blik, et glimt i øjet og en bemærkelsesværdig ro i sit lederskab. Hun fylder rummet – ikke med støj, men med retning.
Sofie Lassen-Kahlke
Jeg mødte Sofie Lassen-Kahlke for en del år siden på Café Victor. Vi var tre omkring bordet: Sofie, hendes morfar, Anker, og mig. Samtalen kredsede især om Sofies jurastudium på universitetet. Morfar Anker var tydeligt stolt. Som han sagde, næsten med højtidelighed i stemmen, bestod hele familien af jurister, og juraen var ikke blot et fag for ham, men en passion. Han betonede de store muligheder, uddannelsen rummede, og hans tro på sit barnebarn var ikke til at tage fejl af.
Anne-Louise – mellem hjerne, hjerte og vintage
Anne-Louise har et CV, man stopper op ved. Efter flere samtaler med hende på Ehlersvej står det klart, at hun er indbegrebet af Søren Kierkegaards berømte citat: “At vove er at miste fodfæstet et øjeblik. Ikke at vove er at miste sig selv.” Hun er ikke kommet sovende til sin succes, tværtimod – jeg har kendt Anne-Louise igennem længere tid. Hendes største udfordring har været valget mellem hjertet og hjernen. Med en intelligens og emotionel forståelse langt over gennemsnittet valgte hun hjernen, i første omgang.
