I år er det 10 år siden, at det første nummer af NORD udkom. Det er ikke til at forstå. Slet ikke med magasinets nye eksklusive livsstilsmesser. Til tider er det arbejde i alle døgnets timer, men jeg elsker mit arbejde, og jeg trives med at have travlt. Det er min drivkraft, og giver mig energi til at blive ved.
Da NORD første gang udkom, var det helt fra scratch. Jeg havde de fleste kasketter på selv i sommeren 2013: Jeg satte selv magasinet op som grafiker, solgte alle annoncerne selv og gik rundt med magasinet i butikkerne, som jeg opkaldte efter – min mening – et helt unikt hjørne af vores lille land: ”NORD” for Nordsjælland. Måske ikke verdens navle men så godt som! Også selvom magasinet har fået vokseværk fra Østerbro og Nordhavn og helt til Rungsted Havn, og jeg i dag ikke er ene kvinde ved roret, men har et hold bag mig af dygtige grafikere, billedbehandlere, sælgere, filmfolk, projektledere, fotografer og journalister.
I alle årene har NORDs skønne kunder haft mit fokus, og med min baggrund i reklamebranchen ved jeg, hvad der virker og ikke virker. Mange fortæller mig om den respons magasinet giver jer, og det er jeg så glad for.
Rina Mardahl har stået i spidsen for Magasinet NORD i 10 år.
Shopper efter NORD Magasinet
Sideantallet er også vokset fra 80-100 sider til 150-260. Hvis du altså kan få fat i det. Det bliver nemlig revet væk, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er også meget stolt af, at vi er lykkedes med at være områdets livsstilsmagasin, som der shoppes og inspireres efter. Men magasinets mission stopper ikke der. En af mine store drømme har været at gøre magasinet ’levende’. Derfor lavede jeg NORD EVENT for annoncører, samarbejdspartnere og venner af magasinet, som kunne feste og netværke med hinanden. Det blev en stor succes med 500 gæster, band, dj, mad, goodiebags og champagne.
Og nu er turen kommet til alle vores kære læsere: To årlige eksklusive livsstilsmesser. Det første NORD Julemarked på Skovriderkroen var ilddåben, og det næste bliver her i juni – NORD Sommermarked på Skovriderkroen.
Der er hele tiden nye projekter at kaste sig over, fortæller Rina Mardahl.
Livsstilsmesser der samler folk
Der bliver knoklet for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Ambitionen er at gøre NORDs livsstilsmesser til vores nye lokale samlingssted og til gavn for lokale butikker og entreprenante virksomheder. Til NORD Sommermarked på Skovrider-kroen 2023 garanterer jeg masser af wauw-effekt med smukke paraplyer i himmel over stierne og ved foodcorner-området samt i træerne og rundt i parken. Entrebilletten inkluderer en perlerække af aktiviteter, underholdning og koncerter med kendte navne til voksne og børn plus 120 boder med alt til boligen, haven, biler, smykker, tøj, kunst, design, champagne, østers, delikatesser, baristakaffe og søde sager. Og meget, meget mere. Vi havde 7.500 gæster til den første livsstilsmesse, og vi satser på 25.000 i løbet af de næste fem år, hvor planen også er at udvide fra onsdag til søndag.
Alle er velkomne
Mine samarbejdspartnere og jeg glæder os til se jer under vores paraplyhimmel 16.-17.-18. juni på Skovriderkroen. Oplev Outlandish på scenen og se børnene hygge sig i og omkring det store børnetelt med ponyridning, ansigtsmaling, minigolf, fiskedam, ballonshow og eventyroplæsning. Og bliv inspireret til en masse kvalitets-shopping inden og uden for Skovrider-kroens dejlige rammer.
Jeg elsker at arrangere fester, og årets sommerfest kommer ikke til at gå stille for sig!
Louise Finds Statement Copenhagen er nogle af mine trofaste samarbejdspartnere.
Op på hesten igen
Selvfølgelig er det ingen dans på roser at drive selvstændig virksomhed. Det kan enhver med iværksætterblod skrive under på. Men der er bare én ting, jeg ikke tror på – eller har i mig – og det er at give op. Heller ikke når verden ramler med pandemier og energikriser. Det kan lykkes, også i modgangstider, så længe motivationen er drevet af passion. Jeg gør ikke det her for pengenes skyld, men at se ting gro og lykkes over tid i et område, jeg selv elsker at leve og arbejde i, giver mig energi og lyst til at fortsætte.
Få en masse gode sundhedsråd og shop med procenter på www.rinamardahl.dk
Kom også med på bloggen
Et godt eksempel på, at jeg hader at stå stille, er min personlige blog, som jeg udviklede under coronanedlukningen. Jeg har altid stræbt efter at være den bedste udgave af mig selv. Prøvet mange behandlinger inden for sundhed og skønhed, så hvorfor ikke samle det hele på en blog for kvinder? Så kom med ind i mit blogunivers. Der er også en webshop, hvor du kan shoppe mine favoritprodukter, behandlinger og spaophold med 25 procents besparelse, når du siger ja tak til min nyhedsmail på www.rinamardahl.dk
Jeg glæder mig til møde dig på bloggen, i virkeligheden og i spalterne.
Følg Rina på bloggen
Leder
2020 står der i kalenderen, og mere end nogensinde håber jeg, at endnu flere får øjnene op for den mission, NORD er på. At vi styrker den unikke kultur, det er at gå ind i en butik og få personlig service. Prøve kjolen. Få rådgivning om bæredygtig maling. Eller nye briller med hjælp til, om de skal være med glidende overgange eller ikke. Have alle sanserne i spil, før du køber. Noget, du slet ikke kan, når du shopper online.
Sådan får jeg mere energi
Har vi energi nok, kan vi overskue træning, arbejde, familie og alt, hvad livet ellers udfordrer os med. Men har vi ingen energi, kan vi ikke. Få NORDs redaktørs personlige anbefalinger til mere energi med de rette vitaminer, mineraler og urter.
Husk at shoppe lokalt i julen!
Så er det jul igen, og findes der noget bedre end at gå ned ad Strandvejen, Jægersborg Allé, Gentoftegade og alle de små butiksgader med nyt design, delikatesser, tøj og interiør?
Lokalt shopping