Vælg en side

Glem alt om en tryllekunstner, der trækker kaniner op af hatten i en lind strøm. Mikkel R. Karlsen er af en helt anden kaliber.
Nemlig en dybt fascinerende og medrivende entertainer og hypnotisør af internationalt format, der med sine psykologiske tricks, tankekontrol og trancestunts får folk helt op af stolene. Også privat.

Mikkel R. Karlsen er en fremadstormende hypnotisør og psykologisk entertainer på den danske underholdningsscene. Hans unikke shows får selv det mest skeptiske publikum til at sænke paraderne og overgive sig til hans ufattelige evner. Noget den 30-årige magiker også har optrådt med på tv. Mikkel forudsagde bl.a. Ekstra Bladets forside fem dage før, avisen udkom. Og til indsamlings-
showet HJERTEGALLA på TV2 Charlie forudsagde han det endelige beløb. Måske du også oplevede ham på TV2 i programmet DE STØRSTE ØJEBLIKKE, hvor han i liveudsendelsen fra Operaen for øjnene af 1.400 måbende tilskuere og 1 mio. seere gættede OL-guldvinder Pernille Blumes pinkode.

Mikkel R Karlsen optræder og bruger publikum

Mikkel er en sand mester i manipulation. Han får sine deltagere med på de mest vanvittige trancestunts.

Bliv vidne til det umulige
I showet TANKEKONTROL planter Mikkel tanker og ideer i folks sind og forudsiger deres handlinger og adfærd med ekstrem nøjagtighed. Alt sammen hylende morsomt og serveret med et glimt i øjet. For eksempel kan han fortælle den eksakte fødselsdag på en person, han lige har mødt, eller beskrive en persons lykkeligste barndomsminde.

En hypnotiserende oplevelse
Mikkels HYPNOSESHOW er en nyskabelse på sit felt med en anderledes kreativ og dynamisk vinkel. Her kan han få folk til at glemme deres eget navn, optræde som hemmelige agenter eller få dem til at spise løg i den tro, at det er æbler. Det er hæsblæsende, tankevækkende og den bedste træning for lattermusklerne.

– Showet viser også, hvordan vores forståelse af virkeligheden kan ændres og styres. Det er hypnose i dens mest rå form, siger Mikkel. Og så er der noget vanvittigt underholdende i at se ens familiemedlemmer, ven eller kollega i gang med nogle mærkværdige trancestunts på scenen.

Mikkel R Karlsen optræder og bruger publikum

Mikkel R. Karlsens eminente shows slår benene væk under dig.

Skræddersyet underholdning af internationalt format
Begge Mikkels shows kan bookes privat eller i firmaregi og skræddersyes, så de passer til et givent tema. De to shows kan også udføres på engelsk. Mikkel har blandt andet optrådt for FN. Det anbefales at booke Mikkel i god tid. Udlandet er også ved at få øjnene op for den danske entertainer, der snart skal optræde til et privatarrangement i Traveller’s Club på Champs Elysées i Paris.

Mikkel R. Karlsen underholder publikum

Mikkel leger med dine tanker, så du blæses tilbage i stolen. Det er underholdning du ikke lige glemmer med det samme.

Tankekontrol
Showet er den perfekte underholdning både til intime fester, konfirmationer, polterabends og bryllupper. Eller til julefrokoster, firmafester og konferencer. Aldersgruppe 12-100 år.
Pris Privatfester, ca. 30-35 min.
Fra 7.000 kr. + kørselstillæg uden for København

Firmafester, ca. 45 min.
Fra 15.000 kr. + kørselstillæg uden for København

Hypnoseshow
Hypnoseshowet er ideelt til større forsamlinger på op til 1000 tilskuere. Og samtidig så fleksibelt, at det kan tilpasses et konkret event. Pris efter aftale.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

error: Content is protected !!
X