Bolig, biler og vildt bryllup. Frokostsnakken med liebhavermægleren, som foregik på stamstedet Rosé Rosé Bistro & Bar, kom vidt omkring.
D er er knapt fire kilometer mellem Hellerups nye lokale spisested, Rosé Rosé Bistro & Bar, og Lars Elbæks strandvejsvilla, som han deler med sin udkårne Farnaz Elbæk.
– Jeg kan gå turen på 10 minutter, griner liebhavermægleren, de fleste kender fra bolig- og livsstils tv-programmer, især TV 2’s Fra 1-værelses til strandvejsvilla. Han kan nu sagtens finde på at tage sin Bentley eller en af de andre seks biler, han p.t. er indehaver af, når frokosten skal indtages på Rosé Rosé. Der kommer smørrebrød på tallerknerne og Sancerre i glassene. Samtalen skydes i gang med det samme. Lars taler hurtigt og passioneret om at sælge liebhaverejendomme med maven. Et liv på forreste række, der begyndte som mekaniker i Frederiks-
sund og som selvstændig bilsælger fra han var 18.
Lars Elbæk til frokost på Rosé Rosé. Lokalkendt tv-kendis og succesrig ejendomsmægler.
Den bilglade boligsælger
– Jeg kommer jo af noget helt andet, men af mine forældre lærte jeg, at man altid skal have en uddannelse og kunne klare sig, men ikke noget om, hvor godt man skal klare sig.
Den 21-årig bilentusiast Lars Elbæk, der også havde taget en 3-årig HH, ville have maksimalt ud af livet og sendte uopfordrede ansøgninger ud til 16 ejendomsmæglere. Han fik tilbudt fire jobs og sagde ja tak til den mægler, hvor indehaveren havde samme passion for Jaguar, Triumph, MG og Daimler. Unge Elbæk var mindst lige så god til at sælge boliger som biler, men i længden var hverdagen som ansat ikke noget for hans rastløse personlighed. Efter autorisationen som ejendomsmægler var i hus, sprang han derfor ud som selvstændig ejendoms-mægler i Valby.
Kan mærke hvad boligen skal koste
– Jeg er hele tiden i udvikling, og hvis jeg ikke er det, er jeg i afvikling, og selvom det blev til mange gode år i Valby, føltes det til sidst som en polsk pølsefabrik.
For tre år siden afviklede Lars forretningen og har siden solgt boliger i luksusligaen gennem sin egen liebhaverejendomsmæglerforretning Elbæks, som han har startet sammen med hustruen Farnaz. Hvilket de gør ualmindeligt godt. Selv tilskriver han succesen en mangeårig erfaring for boligmarkedet i kombination med en særlig fornemmelse for men-nesker og en udsøgt mavefornemmelse.
– Der er ikke to ejendomme, der er ens, og jeg kan mærke det helt ned i maven, hvad den skal koste – og jeg plejer at have ret.
“Hvis ikke jeg er i udvikling, er jeg i afvikling,” fortæller Lars Elbæk under frokosten.
Hvad du ikke dør af …
Om sig selv siger den altid ulasteligt klædte 47-årige ejendomsmægler og tv-kendis med det veltrimmede cykelstyroverskæg, at havde han været barn i dag, havde han nok fået et par A’er og D’er som diagnose. Men i kombination med en stor portion stædighed er tingene lykkedes for ham. For eksempel var en gigtsygdom lige ved at lænke den 19-årige Lars til kørestolen, men med viljestyrke og træning klarede han frisag.
– Jeg skal dog altid passe på min krop, siger han, der har et klart mål om inden for et år at komme i topform igen efter coronaen.
Med Lars er alt muligt
Ingen frokostaftale uden at tale om kærlighed. Hun hedder Farnaz og dukkede op i Lars’ liv i 2012, efter han var blevet skilt og anbefalet at prøve Elitedaters.
– Jeg havde dog ikke megen fidus til dating på nettet og tog derfor afsted til mit første møde uden de store forventninger. Men da jeg hentede Farnaz, og så hende komme ned ad trappen uden for hendes bolig, vidste jeg bare, at det var hende.
Parret blev gift i 2017 til en storslået fest i Tisvildeleje, der varede i tre dage.
– Vi havde begge to været gift før, så hele det her formalia om, hvad et bryllup er, ville vi ikke, siger Lars om bryllupsfesten med op mod 100 gæster og en masse optrædende. For med Lars ved roret kan det meste lade sig gøre.
– Min kone siger altid, at sammen med mig bliver alt muligt, og det er jeg faktisk glad og stolt over, afslutter manden, der også kører racerløb i sin fritid.
***
Location:
Fantastisk placering på Strandvejen. Publikummet, der kommer her, er det samme som på Victor, men nu undgår vi at rode rundt med en parkeringsplads i byen og praje en taxa hjem.
Maden:
Meget bedre end tilsvarende steder, og det hjemmebagte rugbrød er i særklasse.
indretning:
Lars er vild med, at det er så lyst og varmt på samme tid, og kan godt lide den måde, køkkenet er placeret på,og baren, som hænger godt sammen med at sidde udenfor.
Hvad kunne de gøre bedre:
Der mangler et stort rundt bord i et diskret hjørne med velourgardiner, man lige kan trække for, så man virkelig kan holde en fest.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Mardahl på frokosttur med Ilse Jacobsen
Fejende flot ankom den kendte iværksætter til Bistro Boheme i København. Håret kemokort, gylden hud og strålende øjne. For selv kræft kan ikke få bugt med power og viljestyrke, når man hedder Ilse Jacobsen. N ORDs redaktør Rina Mardahl siger det som det er: At hun altid har haft stor respekt for Ilse Jacobsen. Og der er derfor en vis stemning af forventning og glæde, da de to erhvervskvinder sætter sig til bords i Bistro Boheme.
Mardahl på frokosttur med Jens Werner
Vild med dans-dommer Jens Werner var vild med Sushi Lovers, mens han fortalte om sit liv med dans, kærligheden til Anette og hvordan en cykelulykke kan skærpe fokus. Det er en smilende og velklædt Jens Werner, der træder ind ad døren hos Sushi Lovers på Ordrupvej. Ejet af Kristian Elbo, som med sine to Sushi Lovers, den anden i Torvehallerne, har bevist, at en dansker godt kan lave lækker sushi i høj kvalitet. Kristian og Sushi Lovers-holdet har vundet internationale priser og bliver ved at begejstre de lokale med den nordiskindrettede restaurant og sushi som små kunstværker på tallerknerne.
Mardahl på frokosttur med Martin Brygmann
Komiker, skuespiller, komponist, musiker, sanger, morfar, ornitolog og Mariannes hengivne mand. Martin Brygmann kan kunsten at jonglere med kasketter. Frokosten foregik på Den Gule Cottage. Den Gule Cottage i Klampenborg ligger så dagens frokostgæst kan se lige over på Bellevue Teatret. Dér, hvor Martin Brygmann havde sit store gennembrud i 1999 med Det Brune Punktum. Dansk satiregruppe med vennerne Peter Frödin og Hella Joof, og blot én af Martin Brygmanns mange kasketter. Professionelt såvel som privat.