Vælg en side

© Foto NORD Magasinet

Martina S. Banach har været helt oppe og kysse stjernerne og nået bunden. Nu har hun fundet balancen i Charlottenlund med mand, barn, egen virksomhed og hendes uundværlige powerwalks.

Vintersolen laver lange skygger i Bernstorffparken, hvor vi møder den 51-årige Martina S. Banach i fuld gang med sin daglige power-walk. Det har hun gjort i knapt 30 år. 12 kilometer på 1 ½ time hver morgen.

– Powerwalks udløser udelukkende lykkehormoner, fordi det ikke stresser kroppen på samme måde som løb, lyder det fra Martina S. Banach, der også underviser i det. Dagens motion er i hus, og vi befinder os på hendes kontor i en af bygningerne
Charlottenlund Travbane. Her styrer hun sine virksomheder, som består af smykkevirksomheden La Chance, dis-tri-bution og businesscoaching af Forever Living Products og klientmøder og kost-vejledning til fødevareintolerancetest. En kvinde med mange kasketter på.

– Nej, den står ikke stille på mig, griner hun og peger på sit hoved.

Martina S. Banach powerwalks
© Foto NORD Magasinet

Tjekkiske flygtninge med stærke værdier

Som barn af tjekkiske forældre der flygtede fra kommunisterne til Sverige i 1965, har hun lært, at vil man noget her i livet, skal man skabe det selv.

– Mine forældre, der klarede sig rigtig godt, gav os alt, men de lærte os også, at vil du noget, så må du gå efter det.

Moren var operationssygeplejerske og faren en velanset elektroingeniør med flere industrielle opfindelser bag sig. Martina vidste også, hvad hun ville være og uddannede sig til ernæringsfysiolog og til Cidesco-hudterapeut med speciale i medicinsk hudpleje i Stockholm. Kort tid efter flyttede hun til Danmark med sin danske mand, videreuddannede sig til juveler, fik datteren Olivia og blev skilt.

– Verden lå åben, så jeg besluttede at åbne et reklamegavefirma i Dubai med tre andre.

Bling-bling og store chancer


I Dubai lavede hun også sit første smykkefirma Martina of Sweden til mobilbranchen. Masser af bling-bling og Swarovski-krystaller. Det gik som varmt brød, og dét lagde man mærke til i USA.

– Jeg blev ringet op af Kimora Lee Simmons (daværende hustru til hip-hopstjernen Russell Simmons. Red.) som bad mig lave et forslag til en solbrille- og smykke-kollektion til hendes firma, Baby Phat, siger Martina og griner over den gang hun mødte fru Simmons.

– Hun kom med hele udtrækket af assistenter, og hun ignorerede mig fuldstændigt. Det ville jeg selvfølgelig ikke finde mig i, så jeg bad om opmærksomhed på en ret så direkte måde.

Kimora Lee Simmons fik respekt for den ærlige dansk-svensker og gjorde hende til hoveddesigner for flere af hendes accessory-linjer.

Martina S. Banach med sin hund på Bernstorff Slot
© Foto NORD Magasinet

Et liv på 1. klasse


– Det var fantastisk. Jeg var jævnligt i New York eller i deres hjem i Beverly Hills. Mødte en masse spændende mennesker og styrede produktionerne i Kina. Men sådan et liv har også en pris. Jeg missede min datters fødselsdag, fordi jeg sneede inde, rakkede ind og ud af lufthavne. 

For nok blev Martina venner med Lionel Richie, så sine egne smykker på Leonardo DiCaprios håndled. La Chance-smykkerne som hun lavede sideløbende, begyndte nemlig også at blive en stor succes. Så stor at det ikke gjorde noget, da samarbejdet med Baby Phat ophørte. Livet foregik i Monaco. Pengene væltede ind og en dag væltede læsset.

Fik kræft og blev forladt


– Den sidste tirsdag i november i 2008 fik jeg konstateret kræft i halsen. Kort tid efter var min far ved at dø af en blodprop og min daværende kæreste gik fra mig, fordi han ikke brød sig om al den negativitet.

Martina ryster på hovedet, og fortæller, at hun flyttede hjem. Spiste antiinflammatorisk kost og gjorde alt for ikke at lade det negative tage magten.

– Mine smykker, som er baseret på den kinesiske tradition med lykkebringende figurer, hjalp mig. Når man er ved at opgive, tager man fat om armbåndet og tænker positivt. De fik mig igennem kræften, hvilket min datter også gjorde, fordi jeg ikke kunne andet end at være der for hende og tage mig af mig selv.

Det tog et år og to måneder før Martina blev erklæret rask. Et par år efter mødte hun sin 14 år yngre mand Johan.


© Foto NORD Magasinet

De nærmeste er de vigtigste


– Han faldt for mig i det lokale fitnesscenter, da han overhørte en telefonsamtale, jeg havde med den kæreste, der forlod mig under min sygdom. Johan syntes det lød som jeg virkelig havde ben i næsen, sådan som jeg satte ham på plads, så han inviterede mig ud. Men jeg afslog. Også alle de andre gange da han spurgte. Men en dag midt på Jægersborg Allé efter en god sommer, sagde jeg endelig ja tak til en frokost, og siden da, har vi været sammen.

Martina S. Banach med sin mand Johan
© Foto NORD Magasinet

Kræften og mødet med Johan har i den grad været et vendepunkt i Martinas liv.

– Johan pusher mig, og når der går lidt for meget sæbebobler i den, så hiver han mig ned på jorden, siger Martina, der i dag kun omgiver sig med mennesker, hun sætter pris på. Fortrinsvis Johan, den 18-årige Olivia, samt hunden Oscar og katten Simba.

– Det er ikke længere vigtigt, at have den største forretning og tjene flest penge, for når man har været et sted, hvor man ikke ved, om man lever eller dør, så bliver det så ligegyldigt, afslutter Martina.

CV Martina S. Banach
Martina S. Banach. 51 år. Født i Sverige og bosat i Danmark siden 1990. Designer af smykke-brandet La Chance baseret på kinesiske lykkebringende figurer. Er også en del af det amerikanske verdensomspændende firma Forever Living Products, som sælger aloe vera-produkter, og hjælper andre til at drive virksomhed via network-marketing, og hun udfører fødevareintolerancetester i samarbejde med det engelske laboratorium Lorisian. Har datteren Olivia på 18 år og er gift med Johan Banach, som er leder inden for socialhandikapområdet.

Walk and talk med Søren Pilmark

Walk and talk med Søren Pilmark

Den folkekære skuespiller og nu også forfatter har ry for at være lidt af en lukket bog. Nords redaktør gjorde alligevel forsøget, og gik tur på Bakken med ørkenens søn uden fez og monokel i håbet om at vende et par sider til.
Med klangen af Søren Pilmarks karakteristiske stemme i frisk erindring – jeg har lyttet til skuespillerens debutroman om tryllekunstneren Laurits og varieté-teateret Apollo – møder jeg manden selv. På Bakken, hvor han også slår sine folder i Cirkusrevyen med Ørkenens Sønner.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.