Gå nye veje med en elsket klassiker. Og få den skønne fedme og umamismag fra den røgede creme.
Til 4 madglade.
Suppen:
1 kg bagekartofler (mix evt. med jordskokker) – brug her rub og stub
3-4 mellemstore porrer – brug her rub og stub
12 dl hønsebouillon
25 gr smør
2 dl piskefløde
0,5-1 dl ramsløgsolie
(se opskrift nedenfor)
SÅDAN GØR DU
1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Gem skrællerne til topping
2. Skær det hvide og lysegrønne af porrerne i ringe. Gem de grønne toppe til topping
3. Svits kartoffeltern og porreringe i smørret, tilsæt bouillon og kog det mørt
4. Blend suppen, tilsæt piskefløde og smag til med salt og peber.
Rygeostcreme:
150 gr fynsk rygeost 10%
0,5 dl piskefløde
Evt. lidt citronskal
SÅDAN GØR DU
1. Rør rygeosten til en creme med piskefløde
2. Smag til med salt og peber og evt. lidt skal fra en citron
Topping:
Kartoffelskræller og porretoppe
4 dl olie til fritering (olie uden smag, f.eks. vindruekerne- eller majsolie)
SÅDAN GØR DU
1. Skær kartoffelskræller og
porretoppe i tynde strimler og friter dem i olie, til de er sprøde.
Først skræller og så porrer.
Og lidt ad gangen.
Tip!
Brug også bunden på porren, som ligner en koral, når den er blevet friteret!
Ramsløgsolie:
100 gr ramsløg (kan erstattes med purløg)
2 dl rapsolie
SÅDAN GØR DU
1. Kom de skyllede, afdryppede ramsløgsblade i en blender og kør
2. Tilsæt olie i en stråle og blend til du har en ensartet masse
3. Sigt olien i en finmasket si
Server suppen rygende varm med rygeostecreme, ramsløgsolie og sprød topping. Nyd hele herligheden sammen. Eller nyd det hele hver for sig. Brug fx
toppingen på en salat eller som pynt på røget laks. Eller på en kartoffelmad. Og smør en rugbrødsmad med rygeostcremen.
Trøffelkugle med orange & Grand Marnier
Det er faktisk en hjemmelavet romkugle, bare uden rom, men med orangesmag.
Honningkagebrød
Lav dit eget honningkagebrød. En smag af jul og duft af julestemning
Havrekiks med ost
Grød er hipt. Men selv hippe grødspisere har brug for variation. Og har du en rest havregrød fra i morges, er du allerede halvvejs.