Kære læsere,
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
På arbejdsfronten har vi set en kraftig stigning i besøgstallet på vores hjemmeside, med imponerende 90.000 besøg på blot én måned. Det glæder mig dybt at se, at vores site har været til glæde for så mange, der søger nye steder og læser om fester, smykker og spisesteder.
På en mere personlig note er jeg selv blevet forlovet, og dette har givet mig et helt nyt perspektiv på vores kommende Fest & Bryllupstema. Blot at vælge ringe var ikke nemt, men det lykkedes til sidst hos Apel, og at finde den perfekte kjole har vist sig at være en sand opgave, og det har givet mig indsigt i den tid og energi, der ligger bag hvert enkelt valg for et kommende brudepar.
Jeg ønsker jer alle et dejligt og lykkebringende år i 2024. Må det være fyldt med kærlighed, fejringer og uforglemmelige øjeblikke.
Med varme hilsner,
Rina Mardahl
Chefredaktør
Oplev magien på NORD Julemarked
Juleånden er nær, og med december lige rundt om hjørnet er det med stor spænding, at jeg ser frem til at afholde vores årlige julemarked på Skovriderkroen. Kom forbi den 1., 2. og 3. december til årets hyggeligste julemarked.
Gennemført spaforkælelse
Der venter saltvandsindsprøjtning for krop og sjæl og vilde kulinariske oplevelser på Ystad Saltsjöbad – kun lidt over en time væk fra Hellerup… Bare spørg NORDs redaktør, som er fan efter to dage.
Efteråret er kommet
Og i alt slags vejr, hver dag, året rundt, skal jeg ud med min hund. Jeg elsker det, og jeg kan se, at det gør alle vores lokale hundevenner også. Det vil sige, jeg ved altid, hvad deres hund hedder.