Vælg en side

Siden 1965 har Fjordgaarden solgt smukke danske juletræer i Charlottenlund. Og det vil Fjordgaarden gerne blive ved med i fremtiden. Især hvis kunderne også kommer ud til dem.

Levende lys og duften af gran. Det er snart jul, og siden november har Fjordgaarden solgt juletræer på Femvejen i Charlot-tenlund. Normansgran i alle højder og med mange slags drøjde. Fra de næsten helt Walt Disney-agtige juletræer, som ser så smukke ud med klassisk julepynt til de mere vildtudseende juletræer til dem, der fortrækker det rustikke og naturlige. Her er også pottetræer, pyntegran og julebukke. Ovenover det hele svæver banneret påtrykt med det kendte ”Fjordgaarden”. Den 58. sæson, som Gunnar Stephansen stolt deklamerer, da NORD taler med sin helt egen juletræsleverandør. For det er også Fjordgaarden, som leverer de mange flotte juletræer til årets julemarked på Skov-riderkroen.

Gunnar Stephansen på sin og hustruens Liselottes Fjordgaarden.

En rask dreng med snue

Historien om Fjordgaarden begyndte en kold vinterdag i 1965. 15-årige Gunnar mente han havde influenza, mens faren, som havde en ven, der siden 1945 havde solgt juletræer bag Charlottenlund Station, var af en anden holdning. De havde brug for en rask dreng – også en med lidt snue – til at læsse juletræer af. En stor sending var på vej ind med toget. Gunnar indvilligede, og inden dagen var omme, havde han glemt influenzaen. Senere blev Gunnar herre i eget hus med produktion og salg af juletræer. Først i Gundsømagle og siden Fjord-gaarden ved Skibby. Og med flere og flere jule-træssalgspladser. Lokalt, først og fremmest på Femvejen, og i mange år også hvor det hele begyndte ved Charlottenlund Station.

Fjordgaarden glæder hvert år med sine flotte juletræer.

Fæld selv årets juletræ på Fjordgaarden

Men når man som Gunnar og Liselotte nærmer sig de 74 år, så bliver prioriteterne anderledes. Flere af salgsstederne er solgt fra, bl.a. det historiske spot ved stationen, og Liselottes knæ er ikke, hvad
de har været. Men gejsten og lysten til at sælge juletræer og gøre folk glade er intakt. Gunnar synes derfor det kunne være rigtigt hyg-geligt, om både stamkunder og nye kunder kom en tur til Fjordgaarden?

Her i det idylliske Hornsherred med udsigt til Roskilde Fjord og Kronprinsesse Marys Bro, deler I kun pladsen med rådyr, harer, havørne og fasaner samt tusinder af juletræer på 24 hektar land. Fjordgaarden er nemlig også et udflugts-mål med en oplagt mulighed for selv at fælde årets juletræ og en del penge at spare. Med NORD-kuponen, som I finder her i magasinet, bliver årets fæld-selv-juletræ endnu billigere, og I bliver en naturoplevelse med hygge og samvær rigere.

    
Tag familien med til Fjordgaarden og fæld selv årets juletræ.

Sådan holder dit juletræ bedre Fjordgaarden anbefaler at skære en lille skive af juletræet og sætte det i en vandfod. Køber man sit juletræ tidligt, fx til 1. advent, kan man dog ikke forvente at nålene sidder, hvor de skal helt frem til den 24. Så må man have to juletræer!

Fjordgaarden / Fæld-selv juletræer / Horsehagevej 3 / 4050 Skibby

Besøg NORD’s Modebutikker her:

Køb ind til jul i Nordhavn

Køb ind til jul i Nordhavn

Prøv noget nyt og gå på jagt efter julens indkøb i Århusgadekvarteret. Her er butikker, du ikke finder andre steder. Kunst, design, duftende cremer, smukke billeder, møbler, tøj, delikatesser og ikke mindst luksusvarer i Meny. Alt, hvad hjertet begærer af gaver, som skaber glæde, fordi de er anderledes, personlige og eksklusive, og et stort udvalg af kvalitetsmad til juledagene.

læs mere
9 gadgets som selv julemanden ønsker sig til jul

9 gadgets som selv julemanden ønsker sig til jul

NORD Magasinet præsenterer i anledning af julen både helt vilde og mere beskedne gadgets. Se højttalersættet til over en million, den 10 meter høje julemand eller i den mere beskedne ende en stemmeassistent til 500 kroner inklusiv højttaler. En monsterdyr mobil: Mange ville elske denne sag under træet. IPhone 13 Pro Max er den absolutte konge blandt smartphones lige nu. Prisen er også derefter. Den billigste udgave koster 9.699 kr., men skal du have topmodellen med 1 TB hukommelse skal du bløde 14.199 kr. For pengene får du et professionelt 12MP tredobbelt kamera, verdens hurtigste chip i en smartphone, og et væld af lækre nye funktioner indpakket i specialglas og stål, der gør, at telefonen forhåbentlig ikke smadres ved mødet med fortovet. Test det ikke! Set hos Elgiganten Fra 14.199 kr.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.