Jeg går efteråret i møde med to gode nyheder, som jeg her vil dele med jer. Den ene er, at NORD for første gang laver et arrangement for vores kære læsere. Et storstilet julemarked over tre dage den 18.-19 og 20. november – på Skovriderkroen.
Den får ikke for lidt med julemad og julelækkerier, boder, underholdning, julemand, Luciaoptog, juleshopping og meget mere. Glæd jer! Det bliver stort.
Den anden nyhed er mere personlig. Jeg har for nylig haft premiere på min personlige blog. Længe har jeg følt, at der manglede et sted for kvinder på +40 år med gode råd og information om alt det, der sker i en kvindekrop med vores hormoner, udseende og sundhed.
Selv vil jeg ikke nøjes med at have det halvgodt – livet skal leves hele livet – og min egen rejse og erfaringer med at få energi, være sund og gøre noget godt for mit udseende er nu samlet på bloggen. Jeg vil glæde mig til at hjælpe andre kvinder – og mænd selvfølgelig. De oplever jo også hormonelle for-andringer, så bare læs med!
Bloggen tilbyder også mine favoritprodukter med 25 procent rabat. Med tiden kommer der også gavekort til behandlinger. Det er helt gratis at få rabatterne og læse med. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så modtager du automatisk min kode til rabatter og konkurrencer.
Glæd dig også til dette store efterårsnummer af NORD. Vi har mange spændende artikler om lokale ildsjæle, lokal shopping, sundhed og skønhed lige til at tage med i tasken.
Rigtig god læselyst og inspiration!
Chefredaktør Rina Mardahl
”Jeg har fået mere volume i mit hår”
Få NORDs redaktør Rina Mardahls helt personlige beretning om at genvinde hårets ungdommelige struktur og udseende med hårbehandlingen RepHair®, der har hjulpet mange hos Alfa Omega Klinikken.
Længere levetid og bedre miljø
Det tidlige efterår er en smuk årstid og oplagt til at fortælle om nye spændende projekter. For efter en god sommer har jeg nemlig besluttet, at til næste år skal magasinet udkomme hver 3. måned.
På luksusferie et kvarter væk
Du behøver ikke tage langt væk for at mærke storbyens puls og blive forkælet på lækkert hotel og nyde udsøgt gastronomi. Gør som os og tag på kærestetur på Hotel d’Angleterre.