Du finder dejligt indhold til mange timer og dage, hvis du vil udforske vores genåbnede museer i lokalområdet, Københavns forstæder og Nordsjælland. Louisiana er altid en tur værd, men der er også andre dejlige kunstmuseer, lokalhistorie og masser af steder, hvor børnene kan få en oplevelse. Her er nogle eksempler på nogle gamle kendinge og måske et par ukendte.
Danmarks Tekniske Museum
Her er der samlinger af fascinerende eksempler på ny og gammel teknik – som en samling af fly fra Ellehammers første fly til amerikanske jagerfly, en stor samling af biler, som dækker det meste af Danmarks bilhistorie, plus en samling af vidt forskellige cykler. Her i sommer er der også udstillingen Gamer – om computerspil.
Fabriksvej 25, Helsingør, Tekniskmuseum.dk
Vedbækfundene
På Vedbækfundene kan du se skeletter af stenalderjægere, som er 7.000 år gamle. Du kan bl.a. også finde begravelsen af en helt ung mor med hendes for tidligt fødte baby, som har været gemt under jorden i årtusinder.
Vedbækfundene, Attemosevej 170, Holte
Hørsholm Egnsmuseum
Det er 250 år siden, trykkefriheden blev indført. Derfor viser museet udstillingen, som handler om historien om Hirschholm Slot, der dannede ramme om den berømte kærlighedsaffære mel-lem dronning Caroline Mathilde og Struensee. Gå også en tur i Hørsholm Slotshave.
Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm
Gentofte Brandmuseum
Et fint lille museum, som ligger på en velbevaret gammel brandstation, og som fortæller brandvæsnets historie gennem originale køretøjer og materiel fra 1700-tallet til i dag.
Hellerupvej 5B, Hellerup, Gentoftebrandmuseum.dk
Sophienholm
Sophienholm ligger smukt ved Bagsværd Sø og er værd at besøge inde og ude. Indtil den 13. juni udstiller fotografen Henrik Saxgreen fantastiske landskaber fra bl.a. Thule og Vesterhavet.
19. juni -13. august er der en stor retrospektiv udstilling med Anna Klindt Sørensen (f. 1899), som er en af de danske kvindelige kunstnere, at der først efter sin død har fået fortjent opmærksomhed.
Nybrovej 401, Kgs. Lyngby, Sophienholm.dk
Eksperimentarium
Experimentarium er altid et hit hos børnene med bl.a. Lyslabyrinten, Bobleriet, Puls Torvet, Hovedbruddet og mange flere interaktive udstillinger med fokus på naturvidenskab, teknologi, miljø og sundhed.
Tuborg Havnevej 7, Hellerup, Experimentarium.dk
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Underholdning i Nordsjællands skønneste sommerhusområder
Hvis du går og overvejer at holde sommerferie i Danmark, så har vi samlet 5 spændende oplevelser i Tisvildeleje og Hornbæk.
Tema Sommerliv: Nordkystens badebyer
Nyd rosé og hummer i Hornbæk og dyrk din indre boheme i Tisvildeleje. Vi sætter spot på to af sommerens mest populære badebyer.
Sommerdage i Danmark – med kriblen i maven
Danmark er fyldt med spændende ferieaktiviteter – også de mere actionfyldte og med flot udsigt. Du kan gå højt oppe på en bro eller kaste dig ned i frit fald i faldskærm, klatre i trætoppene eller lade dig sejle rundt under jorden. Der er masser af muligheder. Læs NORDs miniguide til sommerdage med kriblen i maven. Husk at det altid er en god idé at forudbestille din billet online.