Vælg en side

Danmark er fyldt med spændende ferieaktiviteter – også de mere actionfyldte og med flot udsigt. Du kan gå højt oppe på en bro eller kaste dig ned i frit fald i faldskærm, klatre i trætoppene eller lade dig sejle rundt under jorden. Der er masser af muligheder. Læs NORDs miniguide til sommerdage med kriblen i maven. Husk at det altid er en god idé at forudbestille din billet online.

 

STAND UP PADDLEBOARD (SUP)
Paddleboard er blevet rigtig populært. Selvom det ser stille og roligt ud, skal man bruge sine muskler og have forståelse for havets strømme. Du kan fx tage på SUP tur fra Lynæs i Nordsjælland, hvor du kan leje udstyr og også tage et grundlæggende kursus i SUP.
Lynæs Surfcenter
Lynæs Havnevej 8
Hundested
surfcenter.dk

Kanotur på Gudenåen
Du kan vælge alt lige fra en tur på nogle få timer til den helt store syv dages Gudenåtur, hvor du sejler 134 km. Under alle omstændigheder er der store naturoplevelser i vente.
Hvis I bare vil på en lille kanotur i lokalområdet, kan I også nyde en dejlig dag på Mølleåen.
Ry Kanoferie – Kyhnsvej 20 – Ry
Kanoferie.dk

BRIDGEWALKING
Gå en 2,5 km lang tur på toppen af den gamle Lillebæltsbro. Oplev højden – op til 60 meter – og se udsigten ud over vandet. Mærk vinden og den svage rysten i broen, når toget kører. Turen starter ved velkomstcentret i Middelfart, hvor grupperne bliver forberedt, og hvor alle bliver koblet til et sikkerhedssystem.
Galsklintvej 4 – Middelfart
Bridgewalking.dk

SKOVTÅRNET OG CAMP ADVENTURE
Midt i den sjællandske natur ligger det smukke 45 meter høje skovtårn, som er en kæmpe oplevelse at gå op i. Parken er samtidig Dan-marks største klatrepark med ti forskellige baner, som svæver under trætoppene i for-skellige højder og sværhedsgrader – fra de helt svære til baner, hvor børn ned til tre år kan være med.
Skovtårnsvej 1 – Rønnede
Campadventure.dk

BALLONFLYVNING
Selv kendte steder bliver nye og anderledes, når man glider stille af sted i varmluftballon – det er en fantastisk oplevelse. Man flyver altid i stille vejr, alligevel er det vinden, der bestemmer tempo og retning. Man kan flyve både på Sjælland, Fyn og Jylland, og det foregår enten i timerne lige inden sol-nedgang eller i timerne lige efter solopgang.
dreamballoon.dk

CISTERNERNE
Kom med ned under jorden til årets udstilling i Cisternerne, som oprindelig var opført for at forsyne københavnerne med rent drikkevand. Kunstneren Tomas Saraceno har skabt en udstilling, som skal opleves fra båd. Den besøgende inviteres på en sælsom rejse ind i Cisternernes mørke søjlegange, hvor forskellige kunstværker åbenbarer sig.
Søndermarken, 2000 Frederiksberg

KITEBUGGY
Kitebuggy kan få dig ud og race med op til 100 km/t. Det er økologisk go-cart uden motorstøj og forurening, som kan dyrkes på stranden eller på åbne marker. Sønderstranden på Rømø har et areal på 8 km2, som udelukkende er til Kitebuggy-kørsel.
Kitesyd – for enden af Sønder Strandvej – Rømø
Kitesyd.dk

Sommerland  Sjælland

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland byder på mere end 60 forlystelser og aktiviteter, gode spisesteder og grønne oaser, hvor man kan slappe af og hygge sig sammen. Når én dag ikke er nok, har Sommerland Sjælland også flere overnatningsmuligheder lige ved siden af vandlandet ’Den Blå Lagune’.

TEMA OUTDOOR: Ud i naturen

TEMA OUTDOOR: Ud i naturen

Nordsjællands natur gemmer på store og overvældende oplevelser for dig, der bevæger dig ud i den. Den lange kyststrækning mod nord byder på spændende klitlandskaber med plantager, hede, lyngklædte bakker og en rigtig troldeskov, der er formet af vind, vejr og sandflugt.

Istid

Istid

Det er sommer, det er sol, det er istid! Ingen sommer uden masser af is. Og i dag fås de i så mange forskellige udgaver og med lækre smage, at selv kræsenpinde kan være med.

Besøg NORDs kulturbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.