Vælg en side

Du finder dejligt indhold til mange timer og dage, hvis du vil udforske vores genåbnede museer i lokalområdet, Københavns forstæder og Nordsjælland. Louisiana er altid en tur værd, men der er også andre dejlige kunstmuseer, lokalhistorie og masser af steder, hvor børnene kan få en oplevelse. Her er nogle eksempler på nogle gamle kendinge og måske et par ukendte.

 

Danmarks Tekniske Museum

Her er der samlinger af fascinerende eksempler på ny og gammel teknik – som en samling af fly fra Ellehammers første fly til amerikanske jagerfly, en stor samling af biler, som dækker det meste af Danmarks bilhistorie, plus en samling af vidt forskellige cykler. Her i sommer er der også udstillingen Gamer – om computerspil.
Fabriksvej 25, Helsingør, Tekniskmuseum.dk

 

Vedbækfundene

På Vedbækfundene kan du se skeletter af sten­alderjægere, som er 7.000 år gamle. Du kan bl.a. også finde begravelsen af en helt ung mor med hendes for tidligt fødte baby, som har været gemt under jorden i årtusinder.
Vedbækfundene, Attemosevej 170, Holte

 

Hørsholm Egnsmuseum

Det er 250 år siden, trykkefriheden blev indført. Derfor viser museet udstillingen, som handler om historien om Hirschholm Slot, der dannede ramme om den berømte kærlighedsaffære mel-lem dronning Caroline Mathilde og Struensee. Gå også en tur i Hørsholm Slotshave.
Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm

 

Gentofte Brandmuseum

Et fint lille museum, som ligger på en velbevaret gammel brandstation, og som fortæller brand­væsnets historie gennem originale køretøjer og materiel fra 1700-tallet til i dag.
Hellerupvej 5B, Hellerup, Gentoftebrandmuseum.dk

 

Sophienholm

Sophienholm ligger smukt ved Bagsværd Sø og er værd at besøge inde og ude. Indtil den 13. juni udstiller fotografen Henrik Saxgreen fantastiske landskaber fra bl.a. Thule og Vesterhavet.
19. juni -13. august er der en stor retrospektiv udstilling med Anna Klindt Sørensen (f. 1899), som er en af de danske kvindelige kunstnere, at der først efter sin død har fået fortjent opmærksomhed.
Nybrovej 401, Kgs. Lyngby, Sophienholm.dk

 

Eksperimentarium

Experimentarium er altid et hit hos børnene med bl.a. Lyslabyrinten, Bobleriet, Puls Torvet, Hoved­bruddet og mange flere interaktive udstillinger med fokus på naturvidenskab, teknologi, miljø og sundhed.
Tuborg Havnevej 7, Hellerup, Experimentarium.dk

Besøg NORDs kulturbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.