Vælg en side

Badesæsonen er i gang, og NORD-området byder på masser af steder, hvor du kan hoppe i Øresund – hvad enten du vil på en hvid strand, tage i en hyggelig havn eller spring i fra en af de mange moler. NORD viser dig her, hvilke steder du kan få en frisk dukkert.

Svanemøllen Strand

Denne fine sandstrand åbnede i 2010. Du kan vælge at tage springet i bølgen fra strandens 130 meter lange mole. Her er både kiosk, omklædning, badstue og flot udsigt til Hellerup, København og ikke mindst Svanemølleværket.
Ved Strandpromenaden, Østerbro

Tuborg Havnepark

Fra en flot, rund træbadebro ved Tuborg Havn kan du vælge mellem at springe i vandet eller bruge trappen. Badebroen er også dejlig at sole sig på.
Tuborg Havnepark – Hellerup

Hellerup Roklub

Fin badebro samt flot badstue (åben september til april), som er højvandssikret. Bemærk, at man skal være medlem af roklubben eller vinterbadeklubben for at benytte den.
Strandparksvej 44 – HellerupTuborg Sundpark


Skovshoved Havn


Svanemøllen strand


Hellerup strand

 

Hellerup Strandpark (Havnen)

Lille sandstrand med badebro og en smuk rosen- og staudehave samt hele lystbådehavnen med masser af charmerende sejlerliv.

Strandparksvej mellem Lille Strandvej og Onsgårdsvej – Hellerup

Hellerup

For enden af villavejene ned til Øresund kan man bade fra sandstranden.

Dansk Handicap Forbunds strand ved Strandlund

Stranden har badebro med lift og cafeteria med servering. Man skal være medlem for at få adgang.

Strandvejen 142 C,  Charlottenlund

Nudiststrand ved Charlottenlund Strandpark

Lille velbesøgt sandstrand med fortrinsvis naturister.

Mellem Strandparken og Strandlund.

Charlottenlund Strandpark / Fortet

Sandstrand og et større område med græs mellem skov og vand. Mange tager aftensmad med og griller, køber en is og går tur på fortet.

Strandvejen 144 – Charlottenlund

 
Charlottenlund søbad


Dansk handicapforbunds strand ved Strandlund

Charlottenlund Søbad

Fra juni til august kan man for 20 kr. få adgang hele dagen til havbad, brusebad, omklædning og kiosk i den ikoniske pistaciefarvede badeanstalt.
Kystvejen 2 – Charlottenlund

De store sten

Man kan hoppe i vandet fra de store sten langs med hele kysten mellem Charlottenlund Søbad og Skovshoved Havn.

Skovshoved Havn

I den sydlige del af havnen er der netop kommet en badebro, og i den nordlige del er der åbnet et afskærmet bassin til kajakpolo, svømmere samt nye faciliteter til vinterbadere med saunahus.

Bellevue Strandpark

Den smukke klassiker er blevet renoveret, hvilket betyder bedre sandstrand, renere vand, beachvolley baner, samt omklædning, mad og drikke mm.
Strandvejen 340 – Klampenborg


De store sten


Bellevue standpark


Hellerup strandpark (Havnen)

Taarbæk Strand

Åbent offentligt areal med græsplæne og badestrand. Oprindeligt lå en villa, som blev ødelagt af den tyske besættelsesmagt.
Taarbæk Strandvej 40 – Klampenborg

Taarbæk Søbad

200 meter fra havnen ligger Søbadet, som også kaldes Rosenhaven. Her er badebro, som man kan bruge hele året, og et lille græsareal.
Taarbæk Strandvej 80 – Klampenborg

16. Taarbæk Havn

Fra havnens sydlige mole kan du hoppe i vandet. Der er sandbund, men ikke sandstrand. Til gengæld er her masser af stemning samt omklædning og toiletfaciliteter.
Taarbæk Strandvej 80 – Klampenborg

Vinterbadeklubber

Vinterbadning er blevet vildt populært. Skriv dig på en af de lange ventelister til klubberne. I Charlottenlund Søbad er der fx fire-fem års ventetid, i Svanemøllen et-to år.

Taarbæk Vinterbadere

taarbaek.dk/vinterbad/

Arnes Vinterbadere Bellevue

arnesvinterbadere.dk

Charlottenlund Søbad

charlottenlund-soebad.dk

Vikingelauget Charlottenlund

Vikingelauget.charlottenlund@gmail.com

Hellerup Roklubs Vinterbadere

hellerup-roklub.dk/badstuen

Svanemøllebugtens Vinterbadelaug

svanevinterbad.dk

Besøg NORDs kulturbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.