Holte Vinlager, der findes 11 steder fra Gentofte til Hinnerup, favner fortid og fremtid i de hyggelige og velassorterede vinbutikker med egen import.
Når man træder ind i Holte Vinlager på Smakkegårdsvej, ringer den gammeldags købmandsklokke, og ofte dufter der af friskkværnet kaffe. Men når en kunde spørger indehaver Claus Nielsen om Bordeauxvine fra Château Piganeau, så har vedkommende nok nydt 40 minutters vinnørderi med Holte Vinlagers podcast. For selvom meget er det samme, som i 1981 da Karlin Nielsen – i vinverdenen kendt som Kalle fra Holte – åbnede den første vinbutik i Holte, så er de 11 vinbutikker fuldstændig på højde med nutidens behov for nem online-handel, Facebook-interaktion og populære podcasts om vin.
2. generation fører faklen videre
I dag er det sønnerne Claus, Jan og Henrik Nielsen, der sammen med ansatte og andre butiksindehavere, fx Michael Ostermann i Virum og Jacob Gylling i Holte, fører Kalles købmandskab videre. Det gode tilbud, knowhow, rådgivning af ejerne selv, fordi de selv står i butikkerne, og god vin for pengene, er stadig grundstammen i Holte Vinlager. Det er hverdagsvin i høj kvalitet, håndplukket af ejerne selv, og ofte er der tale om leverandører, som Holte Vinlager har samarbejdet siden begyndelsen.
Unikke relationer til leverandørerne
En af dem er brødrene Bruno og Vincent Delubac. Claus fortæller, hvordan han som stor dreng var med sine far og brødre på vinslottet i Bordeaux. Man spillede fodbold med Bruno og Vincent, mens fædrene smagte og valgte vin, og i dag er det så sønnernes tur. Ikke bare en hyggelig historie om lange forretningsforbindelser, der bliver til venskaber, men også en klar fordel for kunderne. De unikke relationer til vinhuse i hele verden giver nemlig en stabilitet i sortimentet, og får man lyst til at besøge vinhusene selv, hjælper Claus og de andre også gerne med det.

Holte Vinlager er kvalitetsvin til gode priser. Få eksperthjælp i butikken eller lyt til Holte Vinlager Podcast.
Holte Vinlager
14 vinbutikker med håndplukkede vine fra hele verden. 550 varenumre. Hverdagsvine i høj kvalitet til 49-150 kr. samt ’store vine’.
Gratis levering i Nordsjælland
Skal du have en smagekasse til weekenden? Bestil og få den bragt gratis.
Holte Vinlager i dit område:
Holte
Kongevejen 333
45 42 04 15
Østerbro
Østerbrogade 106
35 43 04 15
Virum
Virum Torv 9
45 85 08 66
Hørsholm
Usserød Kongevej 16
45 86 07 13
Hillerød
Frederiksværksgade 4E
48 70 26 27
Besøg NORDs gastrobutikker her:
Hvilken vin skal jeg vælge til juleaften?
Roger Perrin – Châteauneuf-du-Pape
2021, Sydrhône
Den største julefavorit med både kraft og elegance. Fyldig, blød og krydret med noter af modne bær og provenceurter – perfekt til and, flæskesteg og den fede sovs.
Benedetti – Amarone della Valpolicella
2018, Veneto
Utrolig kraftig og med en forførende sødmefornemmelse af kirsebær, svesker og chokolade. Power, blødhed og struktur – det sikre, luksuriøse valg fra Italien, der begejstrer alle ved bordet!
Joel Gott – Zinfandel
2022, Californien
Frugtig og saftig med bløde tanniner og sødmefuld frugt. En topklassisk kvalitets-Zinfandel, som alle elsker – en vin, der tager styringen på middagstallerkenen!
Rasmus Knude fra The Samuel – mine favoritvine til efteråret
Som partner på den 1-stjernede Michelin restaurant The Samuel i Hellerup deler Rasmus Knude sine personlige vinfavoritter til efteråret. Med over 3500 flasker i kælderen kan det være en udfordring at vælge, men Rasmus har fundet de perfekte vine til at fejre den kommende sæson.
Hellerups succeskøbmand indtager Charlottenlund
Det skorter hverken på ambitioner og holdånd, når Hellerups ukronede købmandskonge åbner endnu et luksussupermarked. Vi tog med Rasmus Vejbæk-Zerr på besøg i det nye Meny Lunden By Rotunden i Charlottenlund. Købmand Rasmus Vejbæk-Zerr hilser på flere kunder, allerede inden vi når helt ind i Meny på Jægersborg Allé 4. En spørger, hvordan det går med børnene? For han er jo aldrig hjemme! En anden vil gerne udtrykke sin glæde over opgraderingen på supermarkedsfronten. Han smiler: – Jeg interviewer mindst 50 kunder om dagen. Jeg spørger, hvad de mangler, og hvad de synes om de nye forandringer. Det er min måde at lære butikken og området at kende, fortæller han til NORD.





