De fleste forældre oplever på et eller andet tidspunkt udfordringer med deres lille barns søvn. Søvnen er utrolig vigtig for barnet, da det er under søvnen, at kroppen og hjernen restituerer sig. Det er også under søvnen, at erindringer og nye færdigheder bliver lagret i hukommelsen. Et barn, der ikke får sovet tilstrækkeligt, bliver uoplagt og vil derfor ikke være ligeså nysgerrig på verden omkring sig, som et veludhvilet barn vil være, fortæller privatpraktiserende sundhedsplejerske Kirsten Lise Andersen fra Working With Baby. Hun giver her sine bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn til at få en god nattesøvn:
6 tips
Regelmæssighed
Put dit barn på samme tid hver dag – også i weekender og ferier. Det hjælper dit barn til at få gode sovevaner, som det vil have glæde af livet igennem.
Træthedstegn
Put dit barn, når det viser de første tegn på træthed – før barnet bliver overtræt.
Faste putteritualer
Gennemgå de samme rutiner hver aften i samme rækkefølge. Det skaber ro og genkendelighed for barnet.
Forskel på lys og mørke
Hjælp dit barn med at få en god søvncyklus ved at gøre forskel på dag og nat. Brug evt. mørklægningsgardin om natten i sommerperioden.
Sluk for skærm
Sluk for TV og alle digitale medier mindst en time før sengetid, så barnets hjerne falder til ro og ikke holdes mentalt aktiveret.
Tro på det
Signalér ro over for dit barn og vis barnet, at det er dejligt at sove. Vær fysisk og mentalt til stede over for barnet med din fulde opmærksomhed under putteritualet. Dit nærvær skaber tryghed, så dit barn nemmere falder til ro.
Kirsten Lise Andersen, Privatpraktiserende Sundhedsplejerske.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
”Jeg har aldrig været i en mere gennemført biograf”
MovieHouse gør det at se film på det store lærred til den rene luksus med indbydende design, lækker tapas og champagne. Kom med Rina Mardahl i biffen.
Der er magi I luften
Vintergækker, erantisser, de første spæde skud på træerne og lyset, som synes stærkere og længere for hver dag, der går! Jeg elsker foråret. Der er noget magisk over det. Så fyldt af ny og positiv energi, og så er det jo heldigt at bo i et område
”Sig STOP og se hende dybt i øjnene”
Rina og Luna – ejer og hund – prøvede en helhedsintegreret adfærdskonsultation hos Anette Røpke for at løse et særligt problem.