Rina og Luna – ejer og hund – prøvede en helhedsintegreret adfærdskonsultation hos Anette Røpke for at løse et særligt problem.
Det er jo ikke til at forstå, at lille søde Luna, der gerne sidder helt oppe i sin ’mors’ ansigt for at kysse, kan blive stjernetosset.
– Det begyndte efter hendes første løbetid. Pludselig blev hun utryg og aggressiv over for alle nye hunde, forklarer Rina Mardahl. NORDs redaktør og menneskemor for den 2 ½ årige chihuahua Luna. Overfor sidder Anette Røpke og nikker. Dyreadfærdsspecialister der altid ind-leder med at spørge ind til hundens adfærd og samværet med ejeren. Dernæst tales om racens særlige kendetegn, hundesprog og løsninger.

Tempel- og alarmhunde
Rina forklarer, at Luna også kan stå på altanen og flejne helt ud, hvis hun tror, at hun ser noget mistænksomt. Ifølge Anette Røpke helt naturligt, selvom det er et problem, når man dagligt møder nye hunde og bor i lejlighed.
– Luna hører til racen tempel- og alarmhunde, og de er avlet til at sidde højt oppe og råbe og skrige, så snart der er noget. Dvs., at en del af hendes adfærd er helt naturlig, fordi det er hundens biologiske, betingede adfærd, forklarer Anette.
Alfahun i Tuborg Havn
Dyreadfærdsspecialisten kalder den udfordrende del af Lunas adfærd for ejerskabszone-forsvarende.
– Det er zoner, hvor man forsvarer sin mad, sit vand, sit hvilested, sin flok og ikke mindst sin ejer, og grunden til, at det forstærkes efter hendes første løbetid er, at hun adfærdsbiologisk har en høj rang. Var hun en ulv i naturen, ville hun være en alfahun eller tantehun. Dvs. hunhunde med et højt indhold af kønshormoner.

Gi’ mig en baby!
Med andre ord: Luna er programmeret til at få hvalpe. Og det passer godt til Lunas øvrige adfærd. For ud over Lunas stærke ejerskabszoneforsvar, så er Luna også falsk drægtig og trist i forbindelse med løbetiden. I lang tid. Sammenlagt et halvt år. Rina har derfor overvejet sterilisation.
– Jeg er dog meget i tvivl og vil vente en løbetid mere og muligvis give hende et kuld hvalpe, siger Rina, og bliver bakket op af Anette Røpke, der er fortaler for homøopati til dyr og/eller hvalpe, fordi begge dele kan lægge en dæmper på de fertile og løbske hormoner.

Øvelser til hunde med stærkt ejerskabszoneforsvar:
Øjenkontakt:
Start hjemme. Klik (eller brug et ord) og giv godbid hver gang hunden holder øjenkontakten. Sæt sværhedsgraden op, mens man går. Til sidst kan en hel hær af hunde passere jer, fordi I holder øjenkontakten i de situationer, hvor problemet plejer at opstå.
Hvorfor? Du er hundens alfa-leder, og det viser du i øvelsen ved at holde øjenkontakt med bløde, venlige øjne og uden foroverbøjet krop. Dette signalerer; ”kom, jeg er din alfa-leder, og jeg har helt styr på tingene, og vi går bare stille og roligt forbi de hunde.”
S.T.O.P.:
Ordet STOP med O’et langt nede fra maven minder om en ulv, der knurrer. O’et betyder slut. Brug direkte og rolig eyestalking. Dvs. se hunden direkte i øjnene med rolige bevægelser. Hvorfor? Direkte eyestalking betyder STOP det, du gør lige nu, eller du bliver smidt ud af flokken/bliver markeret over næsen af dit menneske.

Dyreadfærdsspecialist med særlige evner
Anette Røpke har siden 1995 beskæftiget sig professionelt med dyr: Kæledyrs adfærdsproblemer, bedre dyrevelfærd for land-brugs– og forsøgsdyr, internationale studier af ulve, indført klikker-træning for hunde til Danmark, haft ansvaret for Siriuspatruljen i syv år, assisteret ved træningen af heste i Ringenes Herre, træner dyre-modeller til film og tv, skrevet bogen Dyrestemmer og været vært på programmerne Et hundeliv og Et dyreliv på Radio 24/7. Til daglig driver hun et landsted i Karlebo med 40 forskellige dyr. Halvdelen er rescue-dyr. Dvs. dyr reddet fra misrøgt og udnyttelse. Og den anden halvdel er Anette Røpkes egne dyr, hvoraf nogle ind-går i hendes Animal Models. Hun har også et stutteri for den uddøende hesterace Frederiksborghesten og skriver på en ny bog om hunde for People’s Press. Anette Røpke beskæftiger desuden flere assistenter og under-viser dyrlæger og andre med særlig interesse for dyreadfærd i sine helhedsintegrerede metoder, som dels er baseret på biologiske teorier, bl.a. biologen Rupert Sheldrakes, og på 22 års ESP-træning i Østen. ESP betyder ekstrasensorisk perception, og kan som hos Anette Røpke være medfødt. I den forbindelse samarbejder hun med politi og efterretningstjenester i udlandet med ESP- og telepati-tracking. Fx eftersøgning af hunde og katte i aflukkede kældre. ESP omfatter også instinktiv telepati, som vi har til fælles med dyrene og kan give klarsyn.
Anette Røpke
28 10 08 85 (kl. 10-15)
anette.roepke@me.com
anetteroepke.com
Besøg NORDs bolig butikker her:
Nina søger nyt forever home
Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.
Hector søger nyt forever home
Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.
Tips og nyheder til kæledyr
Frie hunde på stranden
Så kan du godt slippe den firbenede løs på stranden! Indtil 31. marts 2026 må hundene løbe frit rundt, så længe du tager ansvaret for hundens adfærd.
Dansk luksusfoder
Med kornfri måltider tilberedt af råvarer i højeste kvalitet og helt uden fyldstoffer får hunde og katte en sund og mættende kost. Bestiller du online, får du ofte lidt snacks med som gave.
Essentialfoods.dk






