Vælg en side

Familien af urbane livsnydersteder – Bibendum, Falernum, Paté Paté, Wahka og Husted Vin – bliver beriget med nyt originalt koncept: En ’købmand,’ hvor du kan slå dig ned med din kaffe eller to-go, blive mæt i italienske delikatesser og nyde god vin.

Centralen, hedder Kenn Husteds nyeste skud på stammen i sin mangfoldige familie af vinbarer, vinbutikker og restauranter. Inspirationen kommer fra Kenn selv, der oprindeligt er købmand, og med Centralen i Århusgadekvarteret har han kom-bineret det bedste fra alle sine verdener: Den gammeldags købmandsbutik som også er en café og vinbar.

Vi mødes på Centralen …

Udvalget er alt det, du behøver for at nyde livet. Foruden kvalitetskaffe, oste, charcuteri, saucer, pesto, sandwich, massevis af vin. Her kan du gå på opdagelse blandt alle de gode vine, som Husted Vin er blevet så kendt for: Det er value for money med et stort udvalg af klassiske vine, natur- og orangevine, alt er økologisk eller bæredygtigt og med cool etiketter på flaskerne. Køb vinen med hjem sammen med osten og pølsen eller drik og spis i købmandsbutikken.

Centralen
Den permanente efterfølger af Husted Vins pop-up shop i Nordhavn. Den nye butik kommer til at ligge lige overfor og åbner 1. april.

 

Besøg NORDs butikker her:

Skarp frisure med glans og farve

Skarp frisure med glans og farve

Familienavnet Larsen forpligter, når man som Nick er anden generation i Moro by Larsen. Frisørfamilie med salon i Hellerup og Nordhavn, og som sætter lighedstegn mellem en uhøjtidelig tone og høj faglighed. Balayage, babylights, moneypiece og glossing. Tidens populære farve­tek-nikker ryger hjemmevant gennem lokalet herude i Nordhavn, hvor der i mere end en forstand er højt til loftet. Det er et år siden, at unge Nick Thomas Larsen, åbnede Moro by Larsen i Århusgade­kvarteret i Nordhavn. Her hvor mågeskrig, vinter­badere og smuk havudsigt hører til i den visionære bydel bygget efter de nyeste bæredygtige principper. Fire dage efter åbningen kom corona og Nick måtte lukke ned igen. – Det var en mærkelig opstart. Nærmest fra eventyr til mareridt, siger frisøren.

Garbanzo – En farverig mundfuld

Garbanzo – En farverig mundfuld

Friskbagte pitabrød med chiafrø og quinoafrø rullet i majsmel, inden de kommer i ovnen. Derefter fyldt med friske grønne råvarer, udvalgte luksussalater og endelig kød eller falafel, så du kan sætte tænderne i en smuk og farverig mundfuld. Du kan også vælge en bowl.

Store planer for kulturen i Nordhavn

Store planer for kulturen i Nordhavn

Ligesom man har brug for at anlægge en cykelsti, når man bygger en ny bydel for at kunne bevæge sig trygt rundt, er fælles steder vigtige for, at man får et tilhørsforhold og trives. By & Havn har store planer for Nordhavns kulturliv.


error: Indhold er beskyttet.