Vælg en side

Hvordan holder man bryllupsfest, konfirmation, rund fødselsdag og andre af livets fester med restriktioner? Vi giver dig nogle bud på, hvordan du kan fejre begivenheder og stadig tage alle tænkelige hensyn.

 

Tænk ud af boksen

Sigt lige så højt, som hvis du drømmer om et slotsbryllup, men gør det for en udvalgt skare (og spar penge!). Forkæl en håndfuld eller to af dine nærmeste med udsøgt Michelinmad. Få kokke ud til et privat arrangement med god plads omkring bordet. Lav et tema for festen. Fx jeres helt egen fortolkning af et Babettes ’Bryllups’ Gæstebud! Mad, der får jer i den syvende himmel, så det ikke gør noget, at I er få til livets fest.

 

Virtuelle møder

Gør det til en dyd af feste på Zoom. Lad det virtuelle møde med klassekammeraterne være et af konfirmationens festlige indslag. Eller hjælp bedsteforældrene med at holde talen til yngstemanden på virtuel manér. Tænk virtuelt og kreativt i stedet for at fokusere på afsavnet efter de af gæsterne, I må undvære.

 

Fest med reglerne

Du skal have fokus på hygiejne i alle festens facetter. Der skal selvfølgelig sprit på bordet. Omhæld håndspritten i en smuk og personlig flakon og lad den være en del af bordpynten. Drop fælleshåndklædet og erstat med engangshåndklæder eller papirservietter. Fælles skåle med snacks er no-go. Tænk individuelt i alt, hvad der serveres. Fælles tapastallerkner hører også fortiden til.

 

Udenfor, udenfor, udenfor!

Ryk, hvad der kan rykkes ud i det fri. Risikoen for at blive smittet er mindre udendørs, fordi det er lettere at holde afstand, der er bedre luft, og der er ikke så mange fælles overflader, man rører ved.

Rejs væk

Når det igen bliver muligt at rejse – med al sandsynlighed til områder, snarere end hele lande – så forkæl jer selv med en luksusrejse. Lad brylluppet, konfirmationen, den runde fødselsdag være selve rejsen, og hold festbraget en anden gang.

 

Vigtige tommelfingerregler fra Sundhedsstyrelsen:

Maksimum én gæst per 4 m2. Tydelig markering af afstand på gulvet, hvor der kan være trængsel, håndsprit ved indgangen og ved genstande, som mange rører ved. Læs mere her: COVID-19: Samvær og sociale sammenhænge – Sundhedsstyrelsen: sst.dk

 

Besøg NORDs gastro butikker her:

Slip den professionelle kreativitet løs

Slip den professionelle kreativitet løs

Hos Hellerup Lyskopi forenes det professionelle med det personlige, og deres tryk er ikke kun for erhvervslivet, men også til private begivenheder. Forestil dig et bryllup, hvor invitationerne bærer det helt rigtige strejf af romantik, elegance og personlighed – trykt med omhu og dedikation. Eller en rund fødselsdag, hvor hver invitation har et helt unikt udtryk, der afspejler fødselarens stil og personlighed.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.