Vælg en side

Fertilitetsklinikken Trianglen har siden 1993 hjulpet tusinder af børn til verden. I marts 2023 flyttede klinikken til nyindrettede, moderne lokaler på Strandvejen.

At blive forældre, står øverst på mange menneskers ønskeliste, og efter at Fertilitetsklinikken Trianglen sidste år flyttede fra Lundevangsvej til helt nye lokaler på Strandvejen, har barnløse par og enlige fået endnu bedre rammer til at få ønsket opfyldt. Fertilitetsklinikken er designet og bygget til specialistteamet på 45 ansatte og deres mange patienter. Her er 1400 kvadratmeter i to etager, så der er rum til et fuldt udstyret moderne laboratorium med den nyeste teknologi, god plads til mange undersøgelseslokaler og behage-lige, rolige omgivelser.

Her er et fuldt udstyret moderne laboratorium med den nyeste teknologi.

Avancerede behandlinger i flotte omgivelser

Alle fertilitetsbehandlinger tilbydes på Trianglen. Den mildeste form for hjælp er inseminationsbehandling, hvor kvinden ofte modtager en mild hormonstimulation for at modne 1-3 ægblærer, hvorefter sæden lægges op i livmoderen på det rette tidspunkt til at befrugte ægget i æggelederen. Har man udfordringer, der gør, at inseminationsbehandling ikke er effektiv, kan man lave reagensglasbehandling, hvor kvinden ved en ægudtagning får taget æg ud, der først befrugtes, og derefter dyrkes i laboratoriet i 5 dage, hvorefter det bedste befrugtede æg lægges tilbage i kvindens livmoder for at det skal sætte sig fast og udvikle sig til en graviditet.

Skræddersyede behandlingsforløb

Hvis sædkvaliteten er lav, kan man i forbindelse med reagens-glasbehandling foretage såkaldt mikroinsemination (ICSI), hvor en enkelt sædcelle stikkes ind i ægget.  Endelig kan man udføre ægdonationsbehandling, hvis kvinden har behov for æg fra en yngre ægdonor, for at opnå en levedygtig graviditet. Alle behandlinger kan udføres med partners sæd eller med sæd-donation. På Trianglen vægtes det højt, at ethvert behandlings-forløb tilpasses til den enkelte. Alle de faktorer, der kan have betydning for infertiliteten undersøges nøje, så den bedst mulige behandling kan skræddersys.

 
Her er mange undersøgelseslokaler i behagelige og rolige omgivelser.

Går du med overvejelser om at få barn alene?
Som den eneste fertilitetsklinik tilbyder Fertilitetsklinikken Trianglen gratis netværksmøder én gang om måneden for kommende solomødre. Både for dig, som er i overvejelsesfasen, og for dig, som allerede er i behandling.

Fertilitetsklinikken Trianglen er flyttet til helt nye lokaler på Strandvejen.

Stærkt ægdonorteam

Fertilitetsklinikken har netop udvidet med Danmarks største ægdonorteam, alle med indgående erfaring inden for ægdonation. De hjælper lægerne med at vurdere, godkende og håndtere de ægdonorer, der donerer æg i klinikken.

Herudover har ægdonations-teamet stor erfaring i at hjælpe modtagerne af æg igennem hele processen – både det følelsesmæssige og det behandlingsmæssige. Fertilitetsklinikken hjælper årligt omkring 200 kvinder med at få lagt donoræg op.

Chancen for at opnå en levedygtig graviditet med et hjerteblink hos fostret i 10. graviditetsuge ligger på ca. 40%.

Besøg NORDs sundhedsbutikker her:

Spis dig sund i chokolade

Spis dig sund i chokolade

Få din daglige dosis Omega-3-olie i den nye og revolutionerende veganske chokolade fra ecoltr®. Nu med to nye smagsvarianter; Hazelnuts Piedmonte og Sea Salt. K an chokolade være sundt? Ja, hvis kakao-bønnerne er af høj kvalitet, som de er i chokoladen fra ecoltr®, og som samtidig er patenteret

læs mere

error: Indhold er beskyttet.