Kære dig, Kommunikationen har ikke været på det højeste og det betyder også, at du kan sidde med en følelse af at være meget alene om beslutningerne.
I stedet for at ty til gamle forsvarsmekanismer og have lyst til at trække dig væk fra andre mennesker, så er du blevet draget af at finde forståelse for andre parters situationer også, helt ubevidst. Det er en meget stor vej henimod et bedre fællesskab. Fordi vi hører allesammen sammen, uanset om vi vil det eller ej.
Når du ikke føler dig synkron med andre mennesker, eller nogle mennesker sårer dig, fordi de står i deres eget lave selvværd, så har det nemmeste altid været at vælge dem fra. MEN! Denne periode, vi er på vej ind i, giver dig ikke muligheden for nødvendigvis at vælge et andet menneske fra til tid og evighed.
Denne proces kaldes også for: Din indre heling. Det er en heling af en situation i dit liv, som hidtil har været ekstrem sårende for dig, og nærmest har slået benene væk under dig. Du oplever nu, at du aldrig nogensinde har stået stærkere i dig selv før.
Derfor kan du opleve, at du :
• Føler, at du mangler retning
• Føler, at du mangler et formål
• Føler, at du har givet op inden i
Du kan være i tvivl, om du vil påbegynde ting, når du ikke kan mærke, at det er det rigtige at gøre og når du ikke mærker den styrke du kender. Tilbage er kun at stole på, at du ikke kan FØLE, at noget er rigtigt på den måde, som du plejer, fordi når du hidtil handlede og agerede, var det baseret ud fra frygt eller affekt. Nu er tiden kommet til at du går frem i ren kærlighed og så kommer et stort break through til dig i foråret.
Kærligst
Ditte Young
Ditte Young
- Ditte Young er 42 år gammel, bor i Kgs. Lyngby med sin søn.
- Hun er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, dyretelepatør mv.
- Hun er forfatter til 3 bøger udgivet hos Muusmann Forlaget.
- Hun lever af at afholde foredrag, lave business clairvoyance sessioner med erhvervsfolk og laver også radio.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
Hvad har du i vente energetisk?
Dette kan du have oplevet på det seneste. Kære dig: Nogle gange skal vi give slip på noget, som vi ønsker os rigtig meget, fordi fundamentet og timingen ikke er helt okay. Når vi siger farvel til sjæle, som vi elsker eller holder af, skal du vide, at de har en funktion i dit liv, der er med til at skabe udvikling. Den sker ofte i smerte, for ellers vågner vores hjerner ikke op. Vi er vanemennesker i en hverdag, hvor vi sjældent standser op og spørger os selv, om vi egentlig er ÆGTE glade? Om vi ÆGTE udlever den drøm som vi ønsker os. Om vi ÆGTE er i relationer, som vi ønsker at de skal være, eller om vi lader os nøjes med.
Forstå din hund
Der er mange mennesker, som igennem årene har sagt den samme sætning til mig fuldstændig uafhængigt af hinanden: ”Det er meget nemmere at være sammen med min hund, end det er at være sammen med mennesker.” Jeg forstår det fra bunden af mit hjerte, med hele min dybde og alt hvad jeg føler. Igennem mine 22 års arbejde med hundene er jeg blevet overvældet, når jeg har mødt ren kærlighed. Lige så forskellige som vi mennesker er, lige så forskellige er hundene det også. De har deres helt egen personlighed, temperament og måder at udvise kærlighed på.
Energirapport for juni 2021
Hvis du er én af dem, som tror på, at energierne omkring os påvirker os, selvom vi ikke kan se dem med det blotte øje, så læs nøje med her. I den forgangne måned har energierne hjulpet dig med at sætte grænser atter engang. Dette kan kun lade sig gøre, hvis du har nogen ”at øve dig på”. Det har betydet, at mennesker meget tæt på dig har kunnet presse dine grænser.