Vælg en side

Den danske Spiseguide har netop kåret MOTA til Årets Restaurant 2022. Claus Henriksen var førhen køkkenchef på Dragsholm Slot og har nu på kort tid høstet både en Michelin stjerne og nu også prisen som Årets Restaurant. Mød ham her.

Er der nogle råvarer, du er lidt træt af eller opfatter som overvurderede?
Jeg tror, jeg har høstet mine tons af ramsløg. Det er blevet for meget. Ramsløg indtog for alvor scenen for 10-15 år siden – og det kan godt ødelægge et godt måltid. Jeg har tilbragt mange timer i marken og brugt det rigtig meget.

Hvis du skulle leve på en øde Ø i 30 dage, hvilke 5 råvarer ville du medbringe?
En rigtig god flaske Champagne, og da jeg nu har frit valg på alle hylder, så kunne det jo være en Salon “Le Mesnil”. Så ville jeg tage det største krebsdyr i dansk farvand med – det er dansk hummer (den sorte), friske hvide asparges, surdejsbrød og gammeldags kærnet smør.

Har du haft en besynderlig oplevelse / forespørgsel fra en gæst?
Jeg har en gang for nogle år siden bagt en forlovelsesring ind i et brød. Gommen havde lagt en plan og ville fri den pågældende aften i restauranten. Set i bakspejlet var det ikke den bedste idé at indbage en lille æske af plastik i et brød, der skulle i en varm ovn. Kvinden kunne heller ikke bryde brødet da det ankom til bordet, men det blev dog åbnet, og kvinden sagde ja, så aftenen endte heldigvis godt.

Er der nogle råvarer, du ikke personligt bryder dig om?
Jeg er jo som sagt lidt træt af ramsløg og faktisk også hvidløg, og derudover synes jeg, at makrel er lidt træls, og den lugter ikke specielt godt. Jeg er heller ikke fan af laks – hverken varmrøget eller kold.

Hvilke 5 råvarer vil man næsten altid kunne finde i dit private køkken?
Økologiske æg og øko minimælk (det forlanger min kone i kaffen), remoulade (det er ikke mig, der spiser det, det er min søn). Så har vi også altid Heinz ketchup og en god sur/sød sauce (til friske forårsruller).

Hvad er det mest eksotiske, du har smagt?
Jeg har spist biller i Mexico (jeg siger ikke nej tak, hvis nogen tilbyder mig noget. Det var en levende bille til morgenmad (breakfast for champions).
Det var om morgenen på et marked, og billen var “anrettet” på en frisk skive appelsin, så det var en sprød oplevelse med citrussmag. Den baksede med vingerne, men ind røg den.

Bekendelsen: hvad er din Guilty Pleasure inden for mad og drikke?
En rød pølse (der er en rigtig god en fra Rema 1000) der er lavet på frilandsgris. En Coke Zero er også god. Er generelt glad for læskedrikke – også en old-school abrikossodavand.

Besøg NORDs gastrobutikker her:

Panna Cotta med kaffe gele

Panna Cotta med kaffe gele

Pannacotta: (6 små portioner), 1/2 liter piskefløde, 60 g rørsukker, 1 stang god vanilje, 3 blade husblas
Kaffe gele: 1,5 dl lunkent vand, 2 blade husblas, 1 spsk. kaffepulver, 2 tsk. kanel, 2 spsk. rørsukker, 2 spsk. kaffelikør
Fremgangsmåde
Bland fløde, sukker, vaniljekorn og bælg i en gryde og lad det småkoge ved svag varme i 2 minutter. Tag fra varmen og fjern vaniljebælgen. Udblød husblas i koldt vand i 5 minutter, vrid dem let og pisk dem i den varme fløde. Hæld cremen i skyllet portionsglas (så er den nemmere at få ud af formen/portionsglas) og stil på køl I minimum 2 timer. 
kaffegele
Udblød husblas i koldt vand. opløs den i lunkent vand, rør kaffe, kanel og sukker i sammen med Kalua eller en anden kaffe likør. Afkøl i 30 minutter og hæld på pannacottaerne. Stil på køl i minimum 2 timer.
Et dejligt alternativ til den klassiske ris a la mande. Du kan også servere pannacottaen med kold kirsbærsauce.

læs mere
Julebuffeter på thailandsk

Julebuffeter på thailandsk

Det dufter helt af jul, når man øser Kaeng pet bet op på tallerkenen: Lækker, mør and i rød karry med ananas, tomater og basilikum. Kaeng pet bet er faktisk lidt af en juleklassiker, da den ofte bliver bestilt, når Thai Lanna går i gang med sæsonens julefrokoster. Der er nemlig en tendens til, at uanset hvor meget vi elsker and med rødkål og brun sovs, så gør det ikke noget, at julefrokosten kommer fra fjerne himmelstrøg med store smagsoplevelser og lækre råvarer. Thai Lanna har stor erfaring med at tilberede buffeter til julefrokosten, og de anbefaler, at man booker dagen allerede nu, også selvom man ikke ved, om man er 5, 10 eller 50 til julefrokosten. Det behøver den erfarne restaurant først at vide senest nogle dage forinden.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.