Den danske Spiseguide har netop kåret MOTA til Årets Restaurant 2022. Claus Henriksen var førhen køkkenchef på Dragsholm Slot og har nu på kort tid høstet både en Michelin stjerne og nu også prisen som Årets Restaurant. Mød ham her.
Er der nogle råvarer, du er lidt træt af eller opfatter som overvurderede?
Jeg tror, jeg har høstet mine tons af ramsløg. Det er blevet for meget. Ramsløg indtog for alvor scenen for 10-15 år siden – og det kan godt ødelægge et godt måltid. Jeg har tilbragt mange timer i marken og brugt det rigtig meget.
Hvis du skulle leve på en øde Ø i 30 dage, hvilke 5 råvarer ville du medbringe?
En rigtig god flaske Champagne, og da jeg nu har frit valg på alle hylder, så kunne det jo være en Salon “Le Mesnil”. Så ville jeg tage det største krebsdyr i dansk farvand med – det er dansk hummer (den sorte), friske hvide asparges, surdejsbrød og gammeldags kærnet smør.
Har du haft en besynderlig oplevelse / forespørgsel fra en gæst?
Jeg har en gang for nogle år siden bagt en forlovelsesring ind i et brød. Gommen havde lagt en plan og ville fri den pågældende aften i restauranten. Set i bakspejlet var det ikke den bedste idé at indbage en lille æske af plastik i et brød, der skulle i en varm ovn. Kvinden kunne heller ikke bryde brødet da det ankom til bordet, men det blev dog åbnet, og kvinden sagde ja, så aftenen endte heldigvis godt.
Er der nogle råvarer, du ikke personligt bryder dig om?
Jeg er jo som sagt lidt træt af ramsløg og faktisk også hvidløg, og derudover synes jeg, at makrel er lidt træls, og den lugter ikke specielt godt. Jeg er heller ikke fan af laks – hverken varmrøget eller kold.
Hvilke 5 råvarer vil man næsten altid kunne finde i dit private køkken?
Økologiske æg og øko minimælk (det forlanger min kone i kaffen), remoulade (det er ikke mig, der spiser det, det er min søn). Så har vi også altid Heinz ketchup og en god sur/sød sauce (til friske forårsruller).
Hvad er det mest eksotiske, du har smagt?
Jeg har spist biller i Mexico (jeg siger ikke nej tak, hvis nogen tilbyder mig noget. Det var en levende bille til morgenmad (breakfast for champions).
Det var om morgenen på et marked, og billen var “anrettet” på en frisk skive appelsin, så det var en sprød oplevelse med citrussmag. Den baksede med vingerne, men ind røg den.
Bekendelsen: hvad er din Guilty Pleasure inden for mad og drikke?
En rød pølse (der er en rigtig god en fra Rema 1000) der er lavet på frilandsgris. En Coke Zero er også god. Er generelt glad for læskedrikke – også en old-school abrikossodavand.
Besøg NORDs gastrobutikker her:
Michelin kok til sommerens bedste bistro
Henrik Jyrk indtræder som ny partner på Tisvilde Bistro! Glæd jer til endnu en sæson på Tisvilde Bistro med en fuldtræffer af madglæde, energi og unikke sommeroplevelser, når Henrik Jyrk og Anders Buhl sætter barren højt i Tisvilde til sommer.
Restaurant Hellerup Sejlklub – spisning med storslået udsigt over Øresund
Sejlklubben byder på et dansk fransk køkken med klassiske retter til frokost og middag. Vi afholder store og små selskaber, konfirmationer, fødselsdage, bryllupper mv. Terrassen byder på servering med fri udsigt over Øresund.
En Køkkenchefs Bekendelser: Jakob de Neergaard
Er der noget du er lidt træt af eller opfatter som overvurderet?
Jeg ville ønske at supermarkederne kunne være mere krakilske/fokuseret på grøntsager i sæson. F.eks. er tomater ikke særlig interessante i december/januar. Det tænder mig som menneske at få en grøntsag i hænderne, der er i sæson – det kunne være rabarber, nye kartofler, ærter og asparges i juni osv.