Vælg en side

Bliv inspireret af den internationale, anerkendte florist,
havedesigner og gartner Dané Erwee, som skaber dristige blomsterkreationer og designer haver med stor skønhed.

Lange borde og bænke skaber stemning for luksusejendommens gæster. Her blomsterarrangementer med hortensiaer inspireret af den historiske britiske florist Constance Spry.

Sammen med sin partner, Chris Willemse, har Dané Erwee skabt en markant signaturstil i deres fælles virksomhed OKASIE. Blandt OKASIEs seneste projekter er havedesign til en lokal luksusejendom i Sydafrika, som også tilbyder eksklusive ophold. Udfordringen er at skabe et ultraromantisk og luksuriøst havedesign – og samtidig gøre det bæredygtigt ved hjælp af lokale rodplanter, fynbos-planter og græsser – i harmoni med ejendommens eksisterende frugttræer, der inkluderer blommer, kumquats og granatæbler.

Dané Erwees havedesign er et miks af romantisk engelsk havestil og eksotiske planter.

 

Havedesigneren foreslår et omfattende havedesign med en unik blanding af lokale arter. For eksempel siger Dané:
− Jeg har tænkt på hvid Klip Dagga, der blomstrer to gange om året, med de bløde, gule blomster fra prydhaveplanten Ochna serrulata. Eller måske en ’ramme’ af perikon, som vi fylder ud med andre indfødte planter.

 

Dané Erwee har skabt en eksotisk drivhusfølelse på luksusejendommens badeværelser. 

 

Nye visioner af skønhed
Både havedesign og blomsteropsatser handler om at skabe stemning, og Danés præferencer er afgjort det storladne og romantiske. Ejendommen lægger også rammer til mange bryllupper, og derfor udforsker den sydafrikanske havedesigner mulighederne for at skabe bede med stolte kavalerer, valmuer og tobaksplanter. Danés nævner i den forbindelse den engelske florist Constance Spry, som bl.a. har lagt navn til en overdådig lyserød buskrose. Danés er meget influeret af hendes grafiske ”stilk- og blomst-stil”: Blomsterkreationer og buketter, som viser alle de fysiske elementer af en plante, fra blomster til frø, blade og stængler. I øjeblikket er Dané særligt interesseret i dristige og usædvanlige blomster, lige fra de store hvide og lilla blomster af paradisfugl, til de delikate mærkelige, skal-lignende blomster af den populære fingerfilodendron. Kort sagt, uanset om han skaber en dristig blomsterdekoration eller designer en ny have, handler det om at ”finde de rigtige plantekombinationer”, siger Dané, for at skabe nye visioner af skønhed.

Eksotiske planter er til stede overalt i haven til luksusejendommen Johannesdal 1207, som tilbyder eksklusive gæsteophold, og som den anerkendte havedesigner Dané Erwee har fået frit spil med. Aralie, gummifigen, orkideer i kombination med græsser.

Besøg NORDs Bolig butikker her

Æstetisk lysdesign der øger livskvaliteten

Æstetisk lysdesign der øger livskvaliteten

Ny dansk designvirksomhed ærer lyset med lampekollektioner inspireret af nordisk natur og stolte designtraditioner, med respekt for forskning om lysets påvirkning af vores trivsel og velbefindende. Det er i skumringstimen, at Nord taler med Nuuras kreative kraft, Sofie Refer. Den tid på døgnet, hvor småbørn bliver utidige og ansatte på arbejdspladserne trætte. – De store virksomheder ved godt, hvor meget lyset påvirker vores energiniveau, humør og velbefindende, og har sørget for lysregulering, men i det private halter det bagud

læs mere
Dine lokale håndværkere

Dine lokale håndværkere

Brug lokale håndværkere og dygtigt fagfolk, når du skal i gang med sæsonens byggeprojekter, have malet, give nyt liv til gamle møbler. Så ring lokalt.
Skal du have ’ny’ sofa?
Tendensen siger personlige hjem, og der er møbelpolstring helt oplagt. Kontakt en af branchens bedste, som er i vores område, nemlig Møbelpolstreren Heider & Raagaard, og få et uforpligtende tilbud. Altid hundredvis af stofkvaliteter fra mindst 25 stofleverandører i butikken, og det meste kan skaffes hjem.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.