Vælg en side

Bliv inspireret af den internationale, anerkendte florist,
havedesigner og gartner Dané Erwee, som skaber dristige blomsterkreationer og designer haver med stor skønhed.

Lange borde og bænke skaber stemning for luksusejendommens gæster. Her blomsterarrangementer med hortensiaer inspireret af den historiske britiske florist Constance Spry.

Sammen med sin partner, Chris Willemse, har Dané Erwee skabt en markant signaturstil i deres fælles virksomhed OKASIE. Blandt OKASIEs seneste projekter er havedesign til en lokal luksusejendom i Sydafrika, som også tilbyder eksklusive ophold. Udfordringen er at skabe et ultraromantisk og luksuriøst havedesign – og samtidig gøre det bæredygtigt ved hjælp af lokale rodplanter, fynbos-planter og græsser – i harmoni med ejendommens eksisterende frugttræer, der inkluderer blommer, kumquats og granatæbler.

Dané Erwees havedesign er et miks af romantisk engelsk havestil og eksotiske planter.

 

Havedesigneren foreslår et omfattende havedesign med en unik blanding af lokale arter. For eksempel siger Dané:
− Jeg har tænkt på hvid Klip Dagga, der blomstrer to gange om året, med de bløde, gule blomster fra prydhaveplanten Ochna serrulata. Eller måske en ’ramme’ af perikon, som vi fylder ud med andre indfødte planter.

 

Dané Erwee har skabt en eksotisk drivhusfølelse på luksusejendommens badeværelser. 

 

Nye visioner af skønhed
Både havedesign og blomsteropsatser handler om at skabe stemning, og Danés præferencer er afgjort det storladne og romantiske. Ejendommen lægger også rammer til mange bryllupper, og derfor udforsker den sydafrikanske havedesigner mulighederne for at skabe bede med stolte kavalerer, valmuer og tobaksplanter. Danés nævner i den forbindelse den engelske florist Constance Spry, som bl.a. har lagt navn til en overdådig lyserød buskrose. Danés er meget influeret af hendes grafiske ”stilk- og blomst-stil”: Blomsterkreationer og buketter, som viser alle de fysiske elementer af en plante, fra blomster til frø, blade og stængler. I øjeblikket er Dané særligt interesseret i dristige og usædvanlige blomster, lige fra de store hvide og lilla blomster af paradisfugl, til de delikate mærkelige, skal-lignende blomster af den populære fingerfilodendron. Kort sagt, uanset om han skaber en dristig blomsterdekoration eller designer en ny have, handler det om at ”finde de rigtige plantekombinationer”, siger Dané, for at skabe nye visioner af skønhed.

Eksotiske planter er til stede overalt i haven til luksusejendommen Johannesdal 1207, som tilbyder eksklusive gæsteophold, og som den anerkendte havedesigner Dané Erwee har fået frit spil med. Aralie, gummifigen, orkideer i kombination med græsser.

Besøg NORDs Bolig butikker her

Skab et smukt hjem med enkle virkemidler

Skab et smukt hjem med enkle virkemidler

At have et smukt og velfungerende hjem er vigtigt for livskvaliteten. Møbelpolstreren Heider & Raagaard er klar til sæsonens nyeste makeovers og designs. Se godt på den hvide sofa. Den ser spritny ud i tidens rigtige retro-look. Men det er en brugt sofa, som er blevet ompolstret af Heider & Raagaard på Fredensvej. Møbel­polstreren som de seneste år har gjort det muligt at få en lokal ’makeover’ af de gamle møbler, hvor resultatet ofte er langt mere originalt og personligt, end hvis man køber nyt. Stoffet er “Hallingdal” fra Kvadrat. En klassiker inden for møbeltekstil designet af Nanna Ditzel.

læs mere
Sommerhus på sydafrikansk – gammel charme med nutidigt udtryk

Sommerhus på sydafrikansk – gammel charme med nutidigt udtryk

Et historisk sommerhus i Johannesburg har fået en gennemgribende renovering, der kombinerer en stram sort-hvid farvepalette med kurateret vintagedesign af en anden verden. Det overvejende sort-hvide univers, der gennemsyrer den gamle cottage i Johannesburg var ikke designudtryk, der lå fast fra starten. Men da husets ejere Guy og Nicola Bower – begge med en fortid i den grafiske branche – havde samlet en del kunstværker og tryk i sort-hvide prints satte det agendaen for indretningen. Væggene blev malet hvide og vindueskarme og dørkarme sorte som en markant og gennemført kontrast.

læs mere
Få ZenOut’s bud på sensommerens boligtrends

Få ZenOut’s bud på sensommerens boligtrends

I ZenOut arbejder vi med indretning i et stort showroom på Bernstorffsvej 66 i Hellerup. Lige nu er vores showroom fyldt op med det aller nyeste fra Designers Guild, Christian Lacroix, Ralph Lauren, William Yeoward og John Derian, og du er velkommen til at komme ind og blive inspireret. Vi har mange års erfaring og kan tilbyde personlig rådgivning til indretning af dit hjem, så det afspejler dig og dit liv.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.