Kampen mod en grusom sygdom og cykelsport er forenet i et unikt velgørenhedsprojekt. Hvert år cykles der for Børne Hjernecancer Fonden i Cycling Challenge. Det er indtil videre blevet til 4,5 millioner kroner.
At 60 amatørcykelryttere i selskab med Rolf Sørensen og Jørgen Marcussen sidste år befandt sig et sted på en af cykelsportens sværeste stigninger, Mont Ventoux i Sydfrankrig, skyldes en lille pige, der blev tre år.
– Da vi mistede Emili, ville vi i stedet for blomster til begravelsen hellere have, at man donerede penge til forskning. Men vi fandt ud af, at der ikke eksisterede forskning på området, siger Anette Overby. Mor og stifter af BHCF – Børne Hjernecancer Fonden.
Forskning mangler
Hvert år rammes knap 200 børn i Danmark af kræft, og hjernekræft, som Emili fik, udgør den næststørste gruppe af kræfttilfælde hos børn med knap 50 tilfælde årligt. I Danmark er kræft den største sygdomsrelaterede årsag til at børn over 1 år dør, og heraf dør flest af hjernekræft. Anette Overby og hendes mand Chris Høiriis får ikke deres datter tilbage, men de kan med Cycling Challenge gøre en forskel for andre børn. Hvad de mange penge skal bruges til, bliver i øjeblikket vurderet af BHCF’s medical advisory board.
Rolf, Jørgen og Marc
Cycling Challenge kører på 6. år, og netop nu er de seks hold i fuld gang med at konkurrere om, hvem der samler flest penge ind, og hvem der scorer højst på træningsappen. Der er tale om et lukket netværk, fortrinsvis mænd og enkelte kvinder fra kendte virksomheder. Rolf Sørensen og Jørgen Marcussen er en fast del af Cyclinge Challenge-familien. De er med til officielle middage, bl.a. på Kokkedal Slot, og på træningsture til Bornholm, og ikke mindst den afsluttende tur til Italien med deltagelse i Granfondo del Gallo Nero. Forinden har der også været masser af fællestræning i Wellcome Fitness & Spa og landevejstræning med 6-dages rytteren Marc Hester.
Unik kombination
– Vores mål er at kombinere velgørenhed og alvor med et unikt netværk. For selvfølgelig kan man bruge hinanden, og der dannes også nye alliancer, men de fleste nyder det faktisk som et frirum og en anderledes måde at komme i form på, forklarer Anette om Cycling Challenge. Vinderholdet bliver dem, der formår at få holdånd, performance og indsamling til at gå op i en højere enhed, og det offentliggøres i starten af november til en stor afslutningsmiddag.
Læs mere om børnehjernecancer
boernehjernecancer.dk
Støt BHCF via Mobile Pay 42357
Vil du cykle for en god sag?
Du skal inviteres
Se mere her: cyclingchallenge.dk
Se film om Cycling Challenge riding for a cure.
Indtalt af Jørgen Leth: facebook.com/CyclingChallengeDK/
Danmarks Lækreste Biograf ligger i Hellerup & fylder 5 år i december!
Du har sikkert set billederne på nettet af de vilde røde velourstole, med de små bordlamper foran hver plads i MovieHouse. Med en flot udsigt over Øresund fra foyeren på 4. sal har de mange gæster nydt masser af vin, drinks og skønne caféretter, inden de har sat sig til rette i de lækre sale for en filmoplevelse ud over det sædvanlige.
Borgmesterens jul på Rådhuset
Som borgmester kan man ikke undgå at bemærke, julen nærmer sig, når kommunens traditioner banker på døren. I hans egen familie hænger traditionerne også ved, ikke mindst fordi familien stadig kan holde jul med stort juletræ i hans barndomshjem.
Skovshoved Havn har fundet balancen
Havnen skal selvfølgelig være et sted for sejlere, men også et godt sted at være og mødes for alle kommunens borgere – lige meget om de vil være aktive eller bare hygge sig – og det er den blevet, mener borgmester Michael Fenger, som besøger havnen sammen med NORD Magasinet.