Det er blevet hot at være veganer. Af sundhedsmæssige årsager eller dyreetiske. Eller en kombination af begge. Vi har spurgt veganere i vores område om deres liv uden kød, mælk, smør og æg.
Hvorfor valgte du at blive veganer?
– Jeg startede som vegetar, da jeg var 12 år, fordi jeg kunne lide dyr, og fordi det gik op for mig, at dyrene lider i landbruget. Som 17-årig fandt jeg ud af, at der også er meget lidelse og død i mælke- og æggeindustrien, så blev jeg veganer. For mig handler det om at spise efter min samvittighed, og den siger mig, at ingen skal lide eller dø for mig.
Du har skrevet flere veganske kogebøger. Er det svært at lave mad udelukkende af planter?
– Det er slet ikke svært! Det er bare et spørgsmål om vane og øvelse. Det kan vel sammenlignes med, at man skal lære at lave kinesisk mad. I dag findes også mange produkter som plantemælk, plantefløde, plantesmør, vegansk ost lavet af kokosolie og vegansk kød lavet af planteprotein.
Du har valgt at lade dine børn være veganske. Hvordan er det?
– Mine børn har været veganere hele deres liv, og får fx hummus eller bønnepostej på deres rugbrødsmadder. Det er dog vigtigt at huske et tilskud af B12, som er et vitamin, der dannes af mikroorganismer, hvilket vi i sin tid kunne udnytte ved at spise frugt og grønt, der havde lidt jordrester på sig. I dag er det ikke muligt, da det moderne samfund er for hygiejnisk og sterilt. Mennesker danner lige som dyr B12 via mikroorganismer i tarmen, men vi danner det for langt nede i tarmen til, at vi kan optage og udnytte det.
Kan du se og mærke forskel på din egen krop før, og efter?
– Jeg er meget sjældent syg, og før i tiden havde jeg dårlige og spaltede negle, men nu er mine negle fine og stærke. Derudover kender jeg til mange andre, der har fået det bedre, efter de er blevet veganere. Mange oplever at tabe overflødigt fedt og have nemmere ved at holde vægten.
Gode råd til kommende veganere?
– Alle skridt tæller. Meld dig gerne til Veganerudfordringen.dk, og så vil du blive hjulpet hele vejen af erfarne veganere. Og lær at lave lækker vegansk mad og kage! At være veganer handler ikke om at forsage alt det gode i livet, tværtimod handler det om madglæde og livsnydelse.
Mia Sommer
Har skrevet kogebøgerne Vegansk velvære og Veganske fristelser. Uddannet jurist men har helliget sit liv til udbredelsen af vegansk livsstil som kogebogsforfatter og kampagneleder hos Dyrenes Alliance. Hun samarbejder også med supermarkedskæden MENY om veganske delikatesseafdelinger og er aktiv i forskellige dyrerettighedssammenhæng. Danner par med Daniel. De har tre børn og bor i Hellerup. Familien spiser udelukkende vegansk.
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Sund Sommer
Kom i mål med drømmevægten og hold den sammen med læge Rikke Hein-Rasmussen i Sundhedsklinik Nord, som tilbyder tilpassede og individuelle slankeforløb bestående af medicin, samtale, kosttilskud og kost- og træningscoaching.
En ener på den danske trænerhimmel
Med sin internationale danser- og trænererfaring hjælper Lin Samuelsen mennesker til at komme i deres livs topform i sit eksklusive Studio Lin Samuelsen.
Eksklusiv træning med dig i fokus: STÆRK TIL LIVET
Med sin internationale danser- og trænererfaring hjælper Lin Samuelsen mennesker til at komme i deres livs topform i sit eksklusive Studio Lin Samuelsen.