En af landets mest erfarne kvindelige cykelinstruktør Rikke Cedervall Laursen om, hvorfor cykling er så godt, og hvordan du kommer i gang.
Foto: LOW STUDIOS
Cykling er fantastisk til vægttab og ekstrem skånsom mod kroppen. Dog kommer man, som al anden sport ikke sovende til resultaterne. 3-4 gange om ugen, suppleret med styrketræning er et must. Lår, ben og balder bliver super flotte, men også maven og overkroppen, for dem bruger vi til at holde balancen og styre. Cykling er også en sand stress-dræber. Du bliver fyldt med endorfiner.
Sådan kommer du i gang
Allier dig med en veninde eller partner. Om det er en øvet eller nybegynder er underordnet. Eller find et hold kun for kvinder. Find også en god cykelforretning i dit område, der har forstand på
motionscykling. Alfa og omega er en dygtig træner. Med en træner kommer du hurtigere over de barrierer mange kvinder har overfor cykling: Hvordan skifter jeg slangen, når jeg punkterer? Gearskifte og håndbremser. Fart og trafik. Jeg har hjulpet mange kvinder over den første frygt.
FAKTA:
Min vildeste cykeloplevelse
Da jeg i 2015 vandt kvinderækken for motionister i Mellemøstens største cykelløb i Dubai. 100 km uden stigning og 2000 ryttere. Mit snit: 41 km/t på 100 km.
Barnlig cykelglæde blev til professionel cykelkarriere
Lige siden Rikke Cedervall Laursen som barn begyndte at se Tour de France, har hun været bidt af en gal cykel. I dag er hun 42 år og cykel- og fitnesstræner på 25. år. Hun er ejer og træner af cykelnetværket Team Charlie Cycling med 360 kvindelige medlemmer. Driver også kommunikationsbureauet CPH Relations.
Hvad koster det?
Start med en brugt cykel som nybegynder. Kan fås til omkring 7.000 kr. Bliver du bidt af sporten, fås en ny og god karboncykel fra 12.000 kr. Tights, cykelhandsker og hjelm er basisudstyr. Samlet fra 1.000 kr.
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
TEMA: Cykelsport
Kvinder hopper i sadlen og træder i pedalerne som aldrig før. Både professionelt og som tidens nye motionsform. Frygten hænger dog stadig ved sporten.
Gentoftehallen – En sportsdrøm opfyldt
Den nye Gentoftehal, som er en del af Gentofte Sportspark, står færdig. Den er kæmpestor og topmoderne, og Hans Toft er stolt af, hvordan de mange foreninger har haft indflydelse på slutresultatet.
TEMA: Cykelsport
Første gang Nord mødte Marie Schousboe Vilmann var bag disken i Emmerys. Altid smilende og i godt humør. Nu cykler hun verden rundt som en af dansk cykelsports store kvindelige håb.