Hvor ville jeg gerne gå all-in og tale om alt det fantastiske ved foråret – lyset, glæden, håbet – men i en tid, hvor den ene store verdenskrise afløser den anden, kan det synes helt forkert. Først to hårde år, som virkelig har ramt erhvervslivet og butikkerne med coronanedlukninger, og nu krigen i Ukraine. Billeder af familier på flugt med deres børn og kæledyr rammer os alle. Ens anstrengelser for arbejde og vækst synes pludselig så ligegyldige. Man får lyst til at hjælpe. Gøre noget.
Men så møder jeg en kvinde som Ilse Jacobsen. En forretningskvinde, jeg altid har set op til, og selvom hun er syg af kræft, takkede hun ja til at møde NORD til en frokost. Læs det ærlige interview med en kvinde, der ikke giver op.
En anden dag gik jeg en tur på Fortet med Søren Sko fra Sko/Torp. Søren Sko var en af mine idoler fra min pure ungdom, og hvor er det imponerende, at han stadig laver 100 koncerter om året og følger sit hjerte. Så begynder jeg at tro på lyset og glæden igen. Mærke stoltheden over områdets fantastiske detailhandel, som afspejler sig i vores store forårs-nummer med cykeltema, lokal shopping og skøn boligindretning. Det hjælper selvfølgelig ikke de stakkels mennesker i Ukraine, men det giver mig privilegiet at håbe.
Pas godt på hinanden og nyd foråret.
Chefredaktør Rina Mardahl
Vil butikkerne være her om 5 år?
Forestil dig en sommer uden butikker. Du går nedad Strandvejen, Jægersborg Allé, Gentoftegade eller Ordrupvej, og det eneste du kan købe, er take-away og dagligvarer.
Lev livet hele livet!
Nu har jeg har lige rundet det såkaldte runde, bløde hjørne, og fordi jeg elsker livet og intet problem har med at blive ældre, holdt jeg et brag af en reception. For jeg synes, der er noget at fejre, når vi bliver 50. Vi er midt i livet, stadig unge, men alligevel – forhåbentlig – klogere end den gang, vi var 20. Livet har lært mig mange ting, og skulle jeg trække essensen ud af min lærdom på livets vej, så må det være dette:
Spa / Ystad Saltsjöbad
Kun 1,5 time med bil fra København findes en af Nordens kendteste og ældste badehoteller: Ystad Saltsjöbad. Nords redaktør tog en overnatning på det fine badehotel og prøvede stedets nye Lido Club & Spa.