Er der noget, der kan få dig ud af starthullerne om morgenen, er det denne ymerdrys de luxe.
DET SKAL DU BRUGE:
1 kg rugbrød
15 g mandler
25 g solsikkekerner
30 g græskarkerner
50 g havregryn
30 g honning
25 g smør
30 tørrede tranebær
SÅDAN GØR DU:
1. Kør rugbrødet gennem en foodprocessor eller skær det ud i mindre stykker
2. Hak mandler i mindre stykker
3. Smelt honning og smør sammen på pande og vend alle ingredienser sammen og rist, til müslien er sprød
4. Vend tranebær i müslien, når den er kold
Laver du en lille portion, kan du som her lave hele opskriften på en stor pande. Med en større portion kan du lave det hele i ovnen. Husk bagepapir.
Du kan bruge lidt af hvert til din müsli. Rester af brød, en tør endeskive og græskarkerner. Men husk også at bruge noget surt, f.eks. tranebær, så müslien ikke bare bliver en støvet omgang. Og sørg så for, at müslien har lidt bid, fx med hakkede mandler, og at man kan se, det er rugbrød.
Tørvarer som rosiner og kerner ligger på plads nummer 8 på Madspildets Top10 og udgør et årligt spild på 4%. Opskriften her er en oplagt mulighed for at få gjort lidt kål på de rester, du typisk har af kerner og tørrede bær.
Camilla Lawes – Lækker hvid chokoladekage
Den hvide chokolade flyder ikke ud i dejen, men ligger som små smeltede klumper inde i kagen. Smager dejligt. Tilberedningstid: 10 min. Ovntid: 25 min. Portion: 20 små stykker. Du skal bruge: • 130 g smeltet smør • 150 g rørsukker • 2 æg • Fintrevet skal fra en økologisk citron • 200 g hvedemel • 1/2 tsk. bagepulver • Kornene fra en god vaniljestang • 125 g hvid chokolade. Pynt: • 15 g finthakkede pistacienødder • 25 g afskallede hasselnøddekerner. Smelt smørret og stil det til side. Pisk æg og sukker lyst og luftigt, og rør smørret i sammen med citronskal. Bland mel, bagepulver og vanilje sammen, og rør det i æggemassen. Hak chokoladen og vend i dejen. Hæld dejen i en ca. 15 x 20 cm lille bradepande foret med bagepapir. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 g i 25 minutter. Drys den færdige kage med de to slags nødder.
Vegansk – Salat bowl med søde kartofler, grønkål og hampe-dild dressing
Mættende salat med nærende ingredienser som du finder i dit lokale supermarked.
Marokkansk appelsinkage
Fantastisk skøn kage, der smager af appelsin, mandler og kokos. Kokketid: 15 min. Komfurtid: 2 timer. Bagetid: 45 min. Du skal bruge: 3 økologiske appelsiner, 400 g mandler, blendet til mel, 60 g kokosmel, 200 g flormelis, 2 tsk. bagepulver, 3 æg, Appelsinsirup, 2 hele appelsiner, 80 g sukker, Pynt. Ristede kokosflager: • Skyl og kog de hele appelsiner i vand i 2 timer. Afkøl helt. • Flæk dem og fjern kerner, blend dem til en fin pure. • Tænd ovnen på 180 grader. • Bland mandelmel med kokosmel, flormelis og bagepulver og vend det i appelsinpuréen. Rør æggene i et af gangen. • Hæld dejen i en smurt randspringform (24 cm). • Bag kagen ca. i 45 minutter.