Vælg en side

Det er med stor glæde, at jeg inviterer Jer alle til vores NORD Julemarked på Skovriderkroen den 22., 23. og 24. november fra kl. 10-18. Vi er utroligt spændte på at kunne præsentere det smukkeste julemarked for tredje gang – og i år med hele 142 udstillere, der vil byde
på alt fra julepynt, julegran, kalenderlys, smykker, gløgg, smukke interiørprodukter, mode, huer og vanter, nissehuer, kunst og delikatesser.

Vores julemarked vil også have tre foodcorners med forfriskende fadøl og et bredt udvalg af lækker julemad. Der vil være ponyridning og mulighed for at opleve de majestætiske ugler på nært hold. I år vil vi desuden præsentere endnu mere lys fra Sirius med en kæmpe julekugle, iskrystaller, rensdyr, julemand, isbjørn, iglo og endda en kæmpe drage.

Jeg håber inderligt, at I alle vil støtte op om dette fantastiske julemarked, som vi har arbejdet hårdt på at gøre til virkelighed. Der vil være alt, hvad I kan drømme om på et julemarked, og jeg ser frem til at byde jer alle velkommen til tre dage fyldt med julemagi og hygge.

Der er gratis adgang om fredagen mellem kl. 10-11.

Julehillsner fra
Rina Mardahl, Chefredaktør

Træk vejret dyyybt ud…

Træk vejret dyyybt ud…

NORDs redaktør lærte at trække vejret – rigtigt – på et Breathe SMART-kursus. Bag står Jakob Lund, der underviser i Art of Livings teknikker og dermed har opnået international anerkendelse for sine livsforandrende åndedrætsteknikker.
Siden jeg hørte om Jakob Lunds Breathe SMART-kurser for snart to år siden, har jeg ønsket at prøve det. Man kan måske indvende, at hvad skal en som mig på et kursus i åndedræt, hvis kernemålgruppe er mennesker, der lever eller har levet med misbrug eller kriminalitet? Men som det ofte er med metoder, der virker, så afholdes der også kurser for folk med mindre tung bagage. For har vi ikke alle, uanset indkomst og succes, en rem af huden? Der vil altid være noget, der gør mere eller mindre ondt i sjælen, og selvom jeg sjældent føler mig stresset, kører jeg ofte i et højt gear.

læs mere
NORD udvider

NORD udvider

På denne tid af året plejer jeg at skrive om efteråret og den kommende vinter. Om at søge indenfor – bogstaveligt talt og i overført betydning. Dyrke mørket som noget positivt og godt. Se indad, pleje os selv og selvfølgelig også komme ud, for efteråret er en af de smukkeste årstider. Men i år er det som om, at lyset fortsætter. Efter lang tids nedlukning føles det fantastisk at være i gang, og her på NORD sker der rigtig meget, som jeg her vil dele med jer.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.