Nyd rosé og hummer i Hornbæk og dyrk din indre boheme i Tisvildeleje. Vi sætter spot på to af sommerens mest populære badebyer.
For nogle år tilbage opstod en ”fejde” mellem de to gamle fiskerlejer, som med tiden er blevet til Nordkystens mest populære bade–byer. Hornbæk, sagde man, er for den modne livsnyder, mens de unge fra den kreative klasse tager til Tisvildeleje for at feste og blive set. Virkeligheden er lidt mere nuanceret. De unge tager også til Hornbæk. Det er nemmere at komme til Hornbæk fra København. Her er skøn strand og natur, charmerende havneliv, masser af butikker og ikke mindst dronningen af Hornbæk: Ilse Jacobsen. På A.R. Friisvej 3 kan du købe hendes smukke blomster. Gummistøvlerne og tøjet fås nemmest på web–shoppen.
Helenekilde Badehotel er et legendarisk og luksuriøst badehotel i Tisvildeleje. I Hornbæk finder du smukke Hotel Hornbækhus.
Natur og fest
Tisvildeleje ligger midt i naturen på en vej, der ender blindt, og er et rigtigt sommerhusområde. Om vinteren sker der ikke en … , hvorimod Hornbæk er en rigtig by året rundt. Men om sommeren strømmer folk til Tisvildeleje for den hvide sandstrand og klitterne, og når du er blevet træt af at solbade og suge maven ind, så gå en tur i Tisvilde Hegn og nyd stilheden. Men tager du til Tisvildeleje kun for naturen og roen, så er du nok gået forkert. Der er ofte gang i gaden. Mest kendt er musikfestivalen Musik i Lejet, men Kildemarkedet med kunst og kunsthåndværk, underholdning samt masser at spise og drikke, og hver lørdag i sommer–månederne loppemarkedet på Birkepladsen, er også tilløbsstykker.
Tisvilde Bistro forener baren, restauranten og koncertstemning hen over sommeren.
Mad og musik
Mens Hornbæk har cafeer og spisesteder som Restaurant Olivia og superhyggelige Albis Kaffebar, så mødes man på Tisvilde Bistro for at spise godt og blive underholdt. Musikere giver intimkoncerter og kokke og tjenere sørger for en uforglemmelig aften. Og der er også en biograf og nænsomt restaurerede badehoteller. I Hornbæk fin-der du til gengæld det fine Hornbækhus. Her kan du sove og spise året rundt, ligesom man har gjort det siden begyndelsen af 1900-tallet. Og som en af landets ældste badebyer har Hornbæk også sin egen klassiske havnefest.
Fiskehuset Hornbæk og Maritina Lounge med frisk fisk og skaldyr på havnefronten er et must.
Sommertips i sommerlandet
Hornbæk
Hornbæk Havnefest
Fredag 29. juli – søndag 31. juli
Hornbaekhavnefest.dk
Albis kaffebar – en perle
i fint gammelt hus
på Nordre Strandvej 354.
Overnat
Trouville Bed & Breakfast
trouvillebb.dk
Hotel Bretagne
hotelbretagne.dk
Hotel Hornbækhus
hornbaekhus.com
________________________________
Tisvildeleje
Musik i Lejet
21., 22. og 23. juli
Musik og mad i Tisvilde Bistro
bistrotisvilde.dk
Overnat
Sov til bølgeskvulp på 1. klasse
Helenekilde Badehotel
helenekilde.com
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Stort Bådtema: Nyheder fra vandsiden
Verdens vildeste kapsejlads, søulkenes musthaves og meget mere. Få seneste nyt og gode råd om livet på vandet.
Baadfarten – 130 år på søerne
Vores lille land er omringet af vand, og de fleste af os drages af vandet, derfor giver det god mening, at flere og flere fascineres af sejlsporten.
TEMA OUTDOOR: Ud i naturen
Nordsjællands natur gemmer på store og overvældende oplevelser for dig, der bevæger dig ud i den. Den lange kyststrækning mod nord byder på spændende klitlandskaber med plantager, hede, lyngklædte bakker og en rigtig troldeskov, der er formet af vind, vejr og sandflugt.