På denne tid af året plejer jeg at skrive om efteråret og den kommende vinter. Om at søge indenfor – bogstaveligt talt og i overført betydning. Dyrke mørket som noget positivt og godt. Se indad, pleje os selv og selvfølgelig også komme ud, for efteråret er en af de smukkeste årstider. Men i år er det som om, at lyset fortsætter. Efter lang tids nedlukning føles det fantastisk at være i gang, og her på NORD sker der rigtig meget, som jeg her vil dele med jer.
Vi er blevet større ved at vi trykker flere magasiner, grundet efterspørgsel. Vi er nu oppe på 54.000 læsere, og vi postomdeler i alle hovedgaderne i Gentofte Kommune. Og vi breder os! Vi har taget Nordhavn, Østerbro og Langelinie med på vores ruter. Områder, som geografisk ligger tæt på vores, og som er i en rivende udvikling. Se bare på Nordhavn! Bæredygtig og pulserende bydel ud til vandet. Det kan varmt anbefales.
Sæt kryds i kalenderen den 24., 25. og 26. juni 2022! NORD afholder Gentoftes største livsstilsmesse i Charlottenlund Slotspark med 250 stande og 25.000 gæster. Der vil være tre scener, musik, shows og underholdning alle dagene. Derudover også børne-land, luksusbiler, luftballon og svævebane. Det bliver stort! Jeg glæder mig meget til at give kommunen og de omkringliggende byer en stor oplevelse.
Glæd dig også til dette nummer af NORD. Der er lagt kræfter i for at give dig inspirerende, tankevækkende og sjove historier fra lokale ildsjæle og kendte mennesker, samt en masse nyt om motion, skønhed, gastronomi, gadgets og mode. Og meget mere.
God læselyst!
Chefredaktør Rina Mardahl
rina@nord-magasinet.dk
Vil butikkerne være her om 5 år?
Forestil dig en sommer uden butikker. Du går nedad Strandvejen, Jægersborg Allé, Gentoftegade eller Ordrupvej, og det eneste du kan købe, er take-away og dagligvarer.
Lev livet hele livet!
Nu har jeg har lige rundet det såkaldte runde, bløde hjørne, og fordi jeg elsker livet og intet problem har med at blive ældre, holdt jeg et brag af en reception. For jeg synes, der er noget at fejre, når vi bliver 50. Vi er midt i livet, stadig unge, men alligevel – forhåbentlig – klogere end den gang, vi var 20. Livet har lært mig mange ting, og skulle jeg trække essensen ud af min lærdom på livets vej, så må det være dette:
Spa / Ystad Saltsjöbad
Kun 1,5 time med bil fra København findes en af Nordens kendteste og ældste badehoteller: Ystad Saltsjöbad. Nords redaktør tog en overnatning på det fine badehotel og prøvede stedets nye Lido Club & Spa.