NORD Magasinets anden event var en ren saltvandsindsprøjtning med endnu flere gæster, høj energi, sjov underholdning og masser af networking.
Den røde løber lyste hele gadebilledet op foran B&O-butikken på Strandvejen 100, mens sorte balloner svajede i vinden, og de første gæster, klædt i en blanding af fyraftens-suits og høje hæle, ankom med forventningsfulde smil på læben. I rækken af flere planlagte arrangementer løb NORD Magasinets andet lokale networking-event af stablen torsdag den 21. september. På plakaten var der lagt op til et væld af underholdende indslag samt en lang gæsteliste bestående af 250 gæster. Lækker-biskner fra Castello Cheese blev rundhåndet delt ud fra en lille charmerende butiksbil udenfor. Smilene bredte sig gavmildt fra de søde værtinder der sammen med arrangementets idékvinde, chefredaktør Rina Mardahl, tog imod alle gæsterne.
(Artikel fortsætter efter første billedserie)
God stemning fra starten
Klokken havde knap ramt 18, før størstedelen af gæstelisten havde vist deres ansigt på den røde løber. Lige indenfor døren, i den 300 kvadratmeter store B&O-butik, skabte DJ Hannibal og saxofonisten en god stemning, mens Leisner Wine, i langstilkede glas, forfriskede gæsterne med champagnen Comtes de Dampierre. Tegningen til en god aften var allerede på brættet. Kim Eskildsen, indehaver af B&O-butikken, kiggede tilfreds med fra sidelinjen.
– Det er jo ikke hver dag, man har 250 erhvervsfolk i sin butik, så jeg er glad for at se så mange fremmødte, da jeg er stolt af butikken.
Det forstod man godt, idet B&O-butikken på Strandvejen i løbet af blot tre år virkelig har fået vind i de omsætningsmæssige sejl. Og Kim kan godt være stolt. På væggene hos B&O hang nye højteknologiske højttalere forbrugeren selv kan designe, og i underetagen stod et 86 tommers tv der bl.a. viste koncert med Sting i et så skarpt format, at det føltes som om, at det britiske musikikon selv var til stede den torsdag aften i september.
De kendte og lokale netværkede
Allerede tidligt på aftenen begyndte kendisserne at strømme til – både de lokale- og landskendte. Kunstmaleren Per Hillo havde et bredt smil på læben og virkede superklar på at netværke.
– Det er fedt, at sådan noget her kan lade sig gøre, og som kunstner er jeg helt frisk på at møde nye mennesker og måske endda indgå nye samarbejder, udtalte kunstneren, mens han smilende fortsatte netværkeriet. Skuespiller og business-kvinden Claire Ross- Brown blev ligeledes set i entusiatisk samtale med flere andre netværkere. Yderligere så kendis-stylist Dennis Knudsen ud til at hygge sig betragteligt. Især da sangerinden Monique og den psykologiske entertainer Mikkel R. Karlsen indtog scenen.
– Det er så stilsikkert lavet, og jeg har allerede mødt mange af de gamle kolleger og venner, sagde Dennis Knudsen.
Hans Toft: ”Vi skal handle lokalt”
Snakken i lokalet var så livlig, at der flere gange skulle tysses på forsamlingen, for at vi alle kunne høre, hvad borgmester Hans Toft, som første mand på scenen, sagde. Han gav forsamlingen en passioneret peptalk om bl.a. butiksliv og vigtigheden af at handle lokalt, hvilket jo er hele præmissen for NORD’s to gange årlige event: At invitere butiksejere, iværksættere, kunstnere, ildsjæle og mange andre fra vores unikke område til at netværke med hinanden. Dernæst gik sangerinden Monique Spartalis på scenen og indledte med ordene ”Rina, du er så sej, kom til Vesterbro og gør det samme”. Da Monique indledte sit 30 minutter lange “set” med “That’s What Friends Are For” var det som, at festen gik endnu et niveau op.
(Artikel fortsætter efter anden billedserie)
Nye Alliancer blev indgået
– Det er et super arrangement, for vi skal støtte det lokale, lyder det fra Kenneth Bangsgaard, direktør i et lokalt ejendomsselskab, fanget blandt en gruppe på fire gæster.
– Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men det er så vigtigt, at vi som lokale selvstændige får lejlighed til at netværke, siger kvinden overfor ham. Hun hedder Anette Ibsen og er fra Hellerup Klub Brasserie. Snakken gik lystigt alle steder, mens der blev
tyndet godt ud blandt de lækre pindemadder fra Danish Minies – danske livretter i miniformat. Ligeså lækre var kvalitetsflaskerne fra vinafdelingen i Rotunden Hellerup Foodmarket – bl.a. en smagfuld rosé fra tyske Max Müller, en liflig Riesling fra Braunewell samt den skønne spanske rødvin
Valduero Chrianza.
– Vi har en fantastisk samtale, lød det fra en anden gruppe på tre – indehaver Ulrik Meinert-Medici fra Urban Bikers Club, agent Sif Andersen fra Oska Danmark og guldsmed Karin Castens. Ingen af dem kendte hinanden før. Det gør de nu.
(Artikel fortsætter efter anden billedserie)
Talentet Mikkel R. Karlsen vakte opsigt
Da Monique havde sunget færdig og den lækre chokolade fra Choko Choko Yeah blev ryddet fra fadene, var tiden inde til aftenens sidste og vel nok mest spektakulære indslag – den psykologiske entertainer Mikkel R. Karlsen.
Han fik samtlige 250 inviterede gæsters fulde opmærksomhed, da han gættede frivillige gæsters tanker – alt fra navnet på hemmelige forelskelser til tal og kortspil. Selv en tegning han bad en af gæsterne tegne, efterlignede Mikkel på spektakulær vis uden at have set den. Dette medførte grin på den ægte og overraskede facon. Flere prøvede at lure ham kunsten efter, men det lykkedes ikke. Mikkel lukkede NORD’s inspirerende og velbesøgte event med et brag, og NORD Magasinet glæder sig til at se jer og nye ansigter næste gang.
Se alle billederne – NORD Magasinets netværksevent for områdets butikker
Efter måneders forberedelse byder NORD Magasinets redaktør, Rina Mardahl, endelig indenfor på Strandvejen 100 hos B&O, hvor 300 gæster begynder at ankomme i en lind strøm. Alle får lækker økologisk riesling –Bæder Perit – i de langstilkede glas, og borgmester Hans Toft er den første, der går på scenen, efter Rina Mardahl har sagt velkommen i mikrofonen.
God stemning til NORD Magasinets 3. Netværksevent (se film i artiklen)
NORD Magasinet havde igen (for 3. gang) inviteret lokaltområdets forretningsdrivende til netværksevent i Bang & Olufsens lokaler på Strandvejen, hvor Andreas Bo, Elvis og Borgmester Hans Toft kiggede forbi og stod for flere underholdende indslag. Derudover sørgede det lokale luksussupermarked, ROTUNDEN Hellerup Foodmarket, for vin og champagne, mens Watami mættede de over 300 gæster med lækker sushi i alle afskygninger. Den søde tand kom ligeledes i fokus, da Kagekompagniet og Choko Choko Yeah serverede hhv. cupcakes og chokolade.