Strandvejens nye cateringsted leverer luksusmad til frokostordninger og selskaber med lige dele passion for kokkehåndværkets klassiske dyder som stor smag og strenge krav til kvalitet og dyrevelfærd.
Firmafester, julefrokoster, events, runde fødselsdage, bryllupper og ethvert andet selskab, som ønsker at forkæle sine gæster fra øverste madhylde? Vi siger: Mondrups Køkken. I Hellerup-sammenhænge en ny spiller udviklet af kok Brian Mondrup, og hvor den daglige eksekvering foretages af køkkenchef Cecilie Løven-wald-Bentzen og kok Bertram Birk. Det er knap et år siden, at Mondrups Køkken flyttede fra Nordhavn til Strandvejen. Brian og teamet har siden 2009 stået for luksusfrokostordninger til Bruun Rasmussen, PVH HQ (Tommy Hilfiger og Calvin Klein) og gourmetmenuer til selskaber.
Kok Brian Mondrup og hans to superkokke Cecilie Løwenvald-Bentzen og Bertam Birk står i køkkenet.
Mondrups Køkken på Strandvejen og i København
Omtrent samtidig åbnede Brian Mondrup også cafe og restaurant Format på Designmuseet Danmark i Bredgade 68. Et rost udflugtsmål med gastronomiske lækkerbiskner i historiske omgivelser. I Mondrups Køkken på Strandvejen gælder det vanedannende frokostordninger og festmad. Eller som køkkenchef Cecilie udtrykker det ”ærlig mad”:
− Ærlig mad er lavet af friske, usprøjtede råvarer med stor smag, lyder det fra køkkenchef Cecilie, der har været i restaurationsbranchen i mange år, og bl.a. kommer med en baggrund fra Bar’Vin i København.
Mondrups Køkken på Strandvejen laver luksus-frokost og festmad.
Skiftende menuer og lokale leverandører
Bertram Birk har været omkring en række tone-angivende fine dining-restauranter, og lægger sig helt i tråd med Cecilie og Brian om at drive cateringrestaurant på højt gastronomisk og bære-dygtigt niveau. De har et tæt samarbejde med lokale leverandører. Bl.a. Spis Min Gris-konceptet, som er gårdslagtet kød fra små økologiske og biodynamiske landbrug. Grøntsagerne kommer fra kendte Kisel-gården og gode danske grønthandlere. Der satses på sæsonvarer, og der syltes året rundt.
Det hele udmunder i stor smag. For Mondrups Køkken kan bare noget med smag, og, at det også er smukt og delikat anrettet, gør kun oplevelsen endnu større. Menuen skifter uge for uge. Som de alle tre udtrykker det, så skal der være sjæl i det, de laver. Det betyder også, at den ene uge er der en særlig ost fra Frankrig, og den anden uge danske jordskokker med masser af umami.
Selskaber
3-retter: fra 400 kr. pr. gæst
Frokost: fra 80 kr.
Besøg NORDs gastro butikker her:
Bestil nu julefrokost 2024
Julen er hjerternes fest! Kom og hold din jul med os.
Vi fejrer julen med klassisk dansk julemenu.
Ses vi på årets julemarked 2024?
Magiske lyshimler, flere foodcorners, søde Luciapiger, masser af børneaktiviteter og et overflødighedshorn af julegaveshopping. Årets NORD Julemarked på Skovriderkroen bliver igen endnu større og flottere.
Læs her om, hvad du kan vente dig til Gentoftes største julemarked.
Her får du sommerens bedste rooftop
Allerøverst i den gamle kornsilo i Nordhavn er wow-effekten helt gratis. Udsigten til himlen, havet og havnen er formidabel. Det samme er de cocktails, som restaurant SILOs bartendere mikser. Den friske, søde og spicy cocktail ”Hva’ drikker Mølr” er allerede en bestseller. Opkaldt efter den velkendte graffiti, som i årevis stod på facaden af kæmpebygningen i Nordhavn, og som siden 2017 har været hjemsted for en af byens populære restauranter.