NORDs udsendte oplevede det som lidt af et mirakel, da hun fik bindevævsmassage hos Klinik La Mano. En efterspurgt klinik med mange forskellige massageformer, træning og kropsterapi i Rødovre og nu også på Østerbro.
Klinik La Mano er en stor og kendt klinik i Rødovre, som fysiurgisk massør, sportsmassør og specialistuddannet i ernæring og sundhed Katja Ortmann Schandorff står bag. På 10 år har hun gjort stedet til en af områdets toneangivende klinikker med et højtuddannet team, og nu har Klinik La Mano også en afdeling på Østerbro. Begge steder tilbydes en lang række forskellige massageformer tilpasset den enkelte. Bl.a. fysiurgisk massage, ManuVision-massage, gravid-massage, massager målrettet forskellige udfordringer, såsom ADHD, stress, søvnløshed, samt wellnessbehandlinger. Klinik La Mano favner nemlig hele paletten fra fysioterapiens mere sygdomsbekæmpende massagetyper til lækker wellness.
Klinik La Mano er en stor og kendt klinik i Rødovre og på Østerbro.
Hypet massageform
Jeg er kommet for bindevævsmassagen. Nok den mest hypede massageform for tiden, som Klinik La Mano var nogle af de første til at tilbyde. Og til stor begejstring for bl.a. Klinik La Manos mange erhvervskunder. Bindevævsmassagen kan nemlig noget helt særligt for ”computerkroppen.” Men også alle andre mennesker og i alle aldre, understreger Katja, som virker både superkompetent og tryg at komme ind hos, og som én gang om ugen er i de lyse og pæne Østerbro-lokaler. For bindevævet har længe været en overset faktor i vores bestræbelser på at få mere bevægelighed i kroppen og blive fri for smerter, i mit tilfælde ondt i lænden som jævnligt bliver til smertefulde lændehold.
Kunsten at ”trække” bindevævet sundt
Katja går i gang, og det føles helt anderledes end nogen anden massage jeg før har prøvet, men virkelig behageligt. Katja ”trækker i min hud.” Hun er grundig. Især min lænd og hofter bliver trukket igennem. Det samme bliver resten af ryggen, senere også nakken, foran på brystet, arme m.m. Gradvist opleves det som, der bliver mere plads i min krop. I kombination med mere klassisk massage, begynder også energien og roen at indfinde sig.
Blandt de mange massageformer La Mano tilbyder, er bindevævsmassage en af de mest populære.
Hvordan virker bindevævsmassage?
Men, hvad er det helt præcist, bindevævsmassage gør? Med sine fingre spredt ud og imellem hinanden, viser Katja hvordan det sunde bindevæv skal se ud. Som et elastisk lærred mellem muskler og skelet. Med alderen, dårlige arbejdsstillinger, stress og anspændthed, bliver bindevævet stift. Bindevævsmassagen løser de spændte bindevævsstrukturer op, og giver dermed mere plads til nerverne, som er klemt og giver signal om smerte.
Føler mig fri og ung igen
Det giver mening, især fordi almindelig massage og kiropraktorbehandlinger ikke længere har den store effekt. Efter en time med Katjas ”lyttende hænder” er det tid til at rejse sig op. Og for første gang i flere år kan jeg ikke mærke min lænd. Det er ret utroligt. Også selvom Katja siger, at følelsen fortager sig, fordi bindevævsmassage, især i starten, skal holdes ved lige ligesom træning. Det har hun ret i, men jeg er solgt til bindevævsmassage på La Mano-måden.
Aldrig har både lænd og krop haft det så godt.
Privat eller erhvervskunde?
Både store virksomheder og privatkunder nyder godt af Klinik La Manos høje kvalitet og serviceniveau.
Dygtige behandlere med høj faglighed kendetegner La Mano-teamet.
Klinik La Mano
Navnet betyder ”hænder” på spansk for at understrege, at på klinikken arbejder kun de dygtigste behandlere, som evner at ”lytte med hænderne.” Behandlingen er individuel og retter sig også gerne mod klienter, som ikke har kunnet få hjælp andre steder.
Skønhed / Michaela univers
Michaela Theibel er 28 år gammel og bor i hjertet af København. Hun er opvokset i nord-området og har en medfødt kærlighed og et nært kendskab til de forskellige områder på nordkysten. De seneste år har hun brugt på at arbejde som model og influencer og har tilbragt meget tid i solrige Miami og fashionable Milano. Blandt hendes største interesser er streetmode, sundhed og naturen. I ”Michaelas Univers” vil der fremadrettet være et varierende mix af mode, sundhed og velvære.
Sådan får jeg mere energi
Har vi energi nok, kan vi overskue træning, arbejde, familie og alt, hvad livet ellers udfordrer os med. Men har vi ingen energi, kan vi ikke. Få NORDs redaktørs personlige anbefalinger til mere energi med de rette vitaminer, mineraler og urter.
Hjælp dit barn til en god nattesøvn
De fleste forældre oplever på et eller andet tidspunkt udfordringer med deres lille barns søvn. Søvnen er utrolig vigtig for barnet, da det er under søvnen, at kroppen og hjernen restituerer sig. Det er også under søvnen, at erindringer og nye færdigheder bliver lagret i hukommelsen.