Stelling, som har åbnet kunstartikelbutik nummer otte, gør det, de andre ikke tør. De åbner igen en butik med kreative artikler i et endnu ikke færdigbygget kvarter. Her er alt, hvad man har brug for, når man selv vil skabe noget.
Populære butikker
– For to år siden åbnede vi i Carlsbergbyen, og nu har vi åbnet butik i Nordhavn. Her kan du købe maling, tegneartikler, papir, lærreder, fyldepenne osv., og de lokale beboere er virkelig glade, fortæller ejeren Peter Lindskov-Dahl. – Hvis du bor lidt længere nordpå, så kom og kig alligevel, for det er et nyt, skævt og anderledes område at gå på opdagelse i, når du har fået dine kunstnerartikler.
Historisk farvespecialist
Stelling er oprindelig en kunstartikelbutik, som åbnede i 1860 og var i familieeje i mange generationer. Efter at have været på svenske hænder nogle år, købte Peter Lindskov-Dahl, som allerede ejede City Kunstner Artikler på Strøget, Stelling butikken på Nikolaj Plads og fyldte den med alt det bedste – også en stor webbutik. – Butik og hjemmeside går hånd i hånd, for det er noget andet at se alle farverne i butikken, siger Peter Lindskov-Dahl.
Besøg NORDs butikker her:
Green Square i Nordhavn
Arne Bang stentøjsskål. Smuk skål af stentøj dekoreret med grønspættet fugleægsglasur.Signeret med monogram AB. 5.500 kr. Dansk rokoko chatol, ca. 1770. Malet i blå nuancer, indvendigt grålig farve. Dekoreret med svanehalstop og rocallieskæringer. Skrå skriveklap med talrige skuffer. 49.500 kr. Et par danske designer-lænestole
Udført hos dansk snedkermester, ca. 1950. Nybetrukket med blå/hvid ternet tekstil. God siddekomfort. Sælges som par. 29.500 kr.
Helene Høie’s kunst
Indeholder stor magi – Jeg skrev for nogle måneder siden en artikel i dette magasin med temaet ”Den svære kunst at investere i kunst”. Det er meget sjældent, at jeg anbefaler konkrete kunstkøb, men der er undtagelser – og her kommer en af dem. Nu er jeg ikke den eneste, der er faldet for Helenes kunst. For 11 år siden var Peter Augustinus min nabo på Læsø. Vi delte mange interesser. Kunst, natur og ikke mindst Læsø. Ved en lejlighed besøgte vi Helenes atelier på Læsø. Det var tydeligt, at Peter var meget betaget af den oplevelse – det samme var jeg.
Jul i Århusgadekvarteret
Den hyggelige og eksklusive bydel i Nordhavn summer af liv. Find dine julegaver i de mange butikker, hyg dig på cafeerne og dyrk gourmeten på nye spisesteder. Skummende baristakaffe, julegaverne købt og udsigt til Øresund. Tjek! Livet er godt her i Nordhavns nye pulserende bydel helt ud til vandet, hvor hovedgaden hedder Århusgade fyldt med shopping og ildsjæle. De første beboere flyttede ind i 2015, og i dag bor her 2800 ’nye nordhavnere’. Og der kommer stadig flere til. Man behøver nu ikke bo her, for at nyde livet på første parket. Her er nemlig så meget at komme efter. Om man vil købe specialdesignede julegaver, få en ny frisure til julefesten, købe juleanden hos alletiders luksussupermarked – Meny – spise lækker pizza hos Corsa Pizza, så er Nordhavn for alle, der vil lidt mere.