Vælg en side

Foruden flypionér og rigmanden Howard Hughes, som mange kender fra Oscar-filmen The Aviator med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, genopliver Longines historierne om de to kvindelige piloter, Amelia Earhart og Elinor Smith, hvis mod matchede deres ambitioner i en tid, hvor mændene var godt spændt fast i de fleste cockpits.

Dog behøver man ikke fluks at tilmelde sig flyvelektioner for at erhverve sig et af de nye Longines Spirit ure. Designet er tilpasset en moderne, aktiv livsstil, og kan med sit sporty udtryk og størrelse bæres af både mænd og kvinder. Find de nye Spirit ure samt andre af Longines’ ikoniske modeller hos nogle af landets mest prominente ur-forretninger. Bl.a. Henrik Werner i Hellerup, Klarlund, Hvelplund og Bucherer i ILLUM.

Priser fra 15.000,-

Elinor Smith

Elinor Smith gjorde sig i særdeleshed bemærket, da hun som blot 16-årig blev den yngste certificerede pilot i verden. Senere ved hastigheds- og højderekorder, der nær havde kostet hende livet, samt en tur under alle fire broer over New Yorks East River – et stunt, der gav hende et midlertidigt flyveforbud af New Yorks borgmester (der samtidig spurgte om hendes autograf i brevet). Det eneste hun ville var at flyve, og i 1930 blev hun kåret som USAs bedste kvindelige pilot. Hun tog sin sidste tur bag rattet som 89-årig og blev næsten 100 år.

Amelia Earhart

Verdens mest kendte kvindelige pilot fik skabt sig en solid plads i historiebøgerne, da hun i 1932 fløj solo over Atlanterhavet som første kvinde nogensinde. Men modet stoppede ikke der. Fem år efter besluttede hun sig for at flyve hele jorden rundt langs ækvator og lettede i 1937 blot 36 år gammel. Hun forsvandt et sted over Stillehavet, og hvad der præcist skete, er stadig et mysterie i dag.


error: Indhold er beskyttet.