Vælg en side

Bliv klogere på guld, priser, måleenheder og ædelstenes holdbarhed, når du skal investere i et nyt smykke.

Den største og klareste blå diamant
“De Beers Cullinan Blue”-diamanten er den eneste blå diamant på mere end 15 carat. Den blev udgravet i Sydafrika af diamantudvinding- og handelsvirksomheden De Beers Group og solgt sidste år for ca. 404 millioner.

Mest populære ædelsten
Der findes mange forskellige ædelsten, men de fem gængse er diamanten, smaragden, ametysten, rubinen og safiren. Rubin og safir er de næstmest hårdføre ædelsten efter diamanter, og er også gode i smykker, som bruges dagligt.

Fancy cut
Er en slibning af diamanter, som ikke er traditionelt runde. Særligt er cushion-cut og ovale diamanter efterspurgte. Prisen for fancy cut diamanter er typisk 30% billigere end det runde brillantslib, fordi rådiamanten udnyttes bedre. Dvs. der er mindre spild.

Guld og diamanter er nogle hårde nødder
Taler vi om livets ringe – som jo skal holde til lidt af hvert – så er 18 eller 14 karat guld det bedste. Og skal der en funklende ædelsten på toppen, er diamanter de mest holdbare.

Carat er diamantens vægt
Når vi taler carat og diamanter, er ”carat” et udtryk for diamantens vægt. Udtrykket stammer fra kernerne i johannesbrødtræet, som i gamle dage blev brugt som vægtenhed for diamanter. Én carat vejer 0,2 gram.

Dagens guldpris
Har du arvesmykker i skufferne i fx 18 og 14 karat guld er dagsprisen i skrivende stund henholdsvis ca. 250,50 kr. og 195 kr. pr. gram. Se priser og få et godt tilbud hos velassorterede guldsmede.

Hvad er karat?
I din vielsesring vil der med al sandsynlighed stå et stempel med tallet 750 eller 585, som svarer til 18 og 14 karat guld. Karat er en måleenhed til at angive renheden af guld. 24 karat guld er det reneste der findes. Er guldet 18, 14 eller 8 karat, betyder det, der er andre metaller end kun guld.

Besøg NORD’s Modebutikker her:


error: Indhold er beskyttet.