Du kan give tankemylderet frikvarter hos AP Sund, hvor bevægelse og ikke mindst vejrtrækning spiller hovedrollerne.
Prøv at trække vejret. Helt ned i maven. Og glem mobilen. For nu skal krop og sjæl have fred for skærm, Facebook, arbejde og krav om succes. Vi lever i en stresset verden og har behov for et helle. Det findes i AP Sundhedscenter i Charlottenlund, som i knap 25 år har gjort en forskel for mennesker udfordret af smerter, skavanker og sygdomme.
Her er ro og balance, selvom der er nok at se til. Behandlerteamet på 15 professionelle osteopater, fysioterapeuter og trænere hjælper dagligt mennesker i alle generationer til bedre livskvalitet.
På programmet står bl.a. en eftertragtet og meget motiverende rygskole til computerstive kroppe og alle med ondt over lænden, generel genoptræning, behandling af sportsskader og træning af seniorer i samarbejde med Gentofte Kommune.
Skræddersyet forløb
Sundhedscenteret består af en behandlerafdeling og en træningsafdeling. Benytter man sig af begge dele, får man det bedste af to verdner: Osteopaterne behandler hele kroppen – nerve- og organsystemet, muskler og skelettet – og finder årsagen til symptomerne. Fx kan årsagen til knæsmerter sidde i nervesystemet. Fysioterapeuterne er dygtige til hele bevægeapparatet. I kombination med begge behandlingsmetoder tilbyder AP Sundhedscenter specialist-træning og skræddersyede forløb til et sundere og mere harmonisk liv.
Der er smil på læben, når der bliver trænet i Sundhedscenteret.
Nærvær er en hjertesag
Træningsdelen består af styrketræning med det nyeste udstyr inden for medical fitness og et komplet pilates-studie. Der er altid undervisere til stede, så du kan få hjælp til at lave øvelserne rigtigt.
Populært er ikke mindst holdtræning, hvor holdene består af maksimalt 10 deltagere. Nærvær er nemlig en hjertesag for behandler- og trænerteamet. For kun med tid og nærvær kommer vi i mål med vores sundhed. Og dét er i virkeligheden, hvad det handler om hos AP Sund: At få adgang til sin egen krop.
Det store AP-team med osteopater, fysioterapeuter og trænere.
Sundhed starter med vejrtrækningen
Den rigtige vejrtrækning er derfor afgørende, når man bliver en del af ”AP Sundhedscenter-familie”. Som osteopat og medindehaver Gorm Alex Petersen forklarer, så starter de fleste moderne menneskers problemer med vejrtrækningen.
Derfor kan du også gå på en vejrtrækningsskole. Her er der næsten-garanti for et udbytterigt forløb til dig, der slås med luftsvejslidelser, søvnproblemer, stress- og livsstilsproblemer og hovedpiner/migræner. AP Sundhedscenter samarbejder også med speciallæger og modtager patienter med henvisning fra Danmark og sundhedsforsikringer.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
Gale geniale gadgets
Vinter-OL står for døren, men har du ikke indløst billet til Beijing kan du købe både guld, sølv og bronze i gadgets. For en sportsnørd er der nemlig ikke noget som at kunne måle og veje enhver præstation ned i mindste detalje. Her er nogle af de mest gale og geniale gadgets til sport i 2022. Klogt Sjippetov: Tangram sjippetovet er et fremtids-makeover af det traditionelle sjippetov. Hele 23 LED’er og et væld af magnetiske sensorer kan overvåge træningsdetaljer, kalorieforbrænding og endda logge dataene.
Klogt sjippetov! Set hos Apple.com til 699 kr.
Hvad har du i vente energetisk?
Dette kan du have oplevet på det seneste. Kære dig: Nogle gange skal vi give slip på noget, som vi ønsker os rigtig meget, fordi fundamentet og timingen ikke er helt okay. Når vi siger farvel til sjæle, som vi elsker eller holder af, skal du vide, at de har en funktion i dit liv, der er med til at skabe udvikling. Den sker ofte i smerte, for ellers vågner vores hjerner ikke op. Vi er vanemennesker i en hverdag, hvor vi sjældent standser op og spørger os selv, om vi egentlig er ÆGTE glade? Om vi ÆGTE udlever den drøm som vi ønsker os. Om vi ÆGTE er i relationer, som vi ønsker at de skal være, eller om vi lader os nøjes med.
Naturlig smuk med plastikkirurgi
NORD kickstarter her den første af en række artikler om myter, facts og muligheder inden for plastikkirurgi sammen med Trine Foged Henriksen. Speciallæge, Ph.d., og ansvarlig for plastikkirurgien på Søernes Privathospital.
Lige ud til Søerne i København, ligger en stor, fornem bygning på Martinsvej. Søernes Privathospital står der på indgangspartiet, og indenfor er alt diskret, indbydende og nyrenoveret. Her er Trine Foged Henriksen ansvarlig for plastikkirurgien. Smilende og fuld af overskud. Og ikke mindst naturlig smuk. Jeg har ingen anelse om hendes alder, men jeg ved, hun bl.a. har fået Feminas Kvindepris for sit arbejde med Mammaregisteret i 1999. Et register bestående af data fra 18.000 kvinder med kosmetiske eller rekonstruktive brystoperationer, som dels har dannet grundlag for mange viden-skabelige studier af de teknikker og implantater, man bruger i dag, og dels givet kvinder mulighed for at søge videnskabelig dokumentation om risici ved kosmetiske brystoperationer.