NORD tog sammen med Gentoftes borgmester, Michael Fenger, på tur i Kildeskovshallen, som han i en årrække følte var hans andet hjem. Sports- og svømmehallen bliver anset for at være en af Danmarks smukkeste og er totalfredet. Der er dog alligevel endelig nye faciliteter på vej i den fuldt udnyttede svømmehal.
Kildeskovshallens leder Einar Hytten var leder af håndboldafdelingen, da Michael Fenger spillede håndbold.
Er I klar over, at I befinder jer i det, der var mit andet hjem i flere år, fortæller borgmester Michael Fenger, da han glad træder ind i Kildeskovshallens forhal, hvor NORDs udsendte står sammen med fotograf og hallens leder Einar Hytten. Det ser ud som om en lang, god film kører for borgmesterens indre blik.
En ung klub
Michael Fenger var her nærmest altid, da han begyndte at gå til håndbold – bl.a. sammen med Einar Hytten, som dengang var leder af HIKs håndboldafdeling.
– Einar er syv år ældre end mig og var blandt de ældste. Jeg var selv 12 år, da jeg startede, og det var én stor social fest sammen med alle de unge mennesker. Her var simpelthen så skønt at være, og da jeg blev nødt til at vælge mellem håndbold og fodbold, var det et nemt valg, fortæller borgmesteren.
For ham var håndboldårene i Kildeskovshallen starten på den håndboldkarriere, som senere bragte ham til OL og på landsholdet. På et tidspunkt måtte det dygtige hold flytte til en større hal, hvor TV havde bedre muligheder for at være til stede.
Enestående byggeri
Kildeskovshallen er bygget i tre etaper. Selve svømmehallen stod færdig i 1969 og var Gentoftes første. Den havde ikke bare funktion som et sted, man kunne dyrke sport, men var også et enestående byggeri af arkitektparret Karen og Ebbe Clemmesen, smukt placeret blandt træerne i Kildeskoven, som landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt i videst muligt omfang bibeholdt som skov. Inde i svømmehallerne er man i kontakt med det udendørs, fordi alle ydervægge mod haven er i glas, som kan åbnes, så man kan gå fra bassinerne ud i den lukkede have med solplænen. Det fine soppebassin lige uden for glasfacaden, udført i fliser af kunstneren Henning Damgård-Sørensen, er desværre ikke i brug, fordi det er utæt og dyrt at få sat i stand.
Flere bassiner
Anden etape var sportshallen, som også var den første store hal i Gentofte, da den stod færdig i 1972. Tredje etape var 30 år senere, da der kom en afdeling med et 50 meter bassin og et babybassin tegnet af Entasis arkitekter. Det blev til i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og arkitekt Ebbe Clemmesen, som på det tidspunkt var 96 år.
Det nye bassin gav bedre plads til både borgere, svømmeklub, foreninger osv., men nu er kapaciteten igen totalt udnyttet. Der er ventelister til svømmehold og ofte kø til bassinerne sidst på dagen.
Derfor har kommunalbestyrelsen sat 120 millioner kr. af til at bygge en ny svømmehal. Inden udgangen af september skal kommunens opgaveudvalg, som består af fem politikere og ti borgere, aflevere deres anbefalinger til kommunalbestyrelsen. Håbet er, at de nye bassiner står færdige om to-tre år.
Fredning udfordrer
Den store udfordring ved at bygge nyt er, at både byggeri og solplænen uden for svømmehallen, er totalfredede. Selve skoven er en fredsskov. Dvs. at hvis man fælder, skal man plante nyt et andet sted. Men man har fundet et sted på grunden lige ved 50 meter bassinet, hvor det nye kan ligge.
– Det kan være frustrerende set fra en politisk vinkel, når man skal have tilladelse til alle forandringer, men jeg tror sagtens, vi kan finde noget, som både borgerne har brug for, og fredningsmyndighederne kan gå med til, siger borgmesteren.
Arkitekternes intention
Før vi påbegynder vores rundtur, fortæller Einar Hytten, at arkitekternes intention var, at byggeriet nærmest skulle dukke op af skovbunden og blandt træerne, når man som gæst nærmede sig, så nysgerrigheden blev vakt: hvad gemmer sig for enden af trinene og den lange gang i de brune profilerede mursten, som fører ind til hovedindgangen?
Der kommer cirka en million besøgende i Kildeskovshallen om året, halvdelen i svømmehallen, den anden halvdel i sportshallerne. Nogle besøgende skal dog også op i fitness afdelingen eller ind i caféen.
Inde i hallen er man i forbindelse med haven udenfor.
Avanceret springcenter
Vi starter i sportshallerne. Da Gentofte Sportspark åbnede for fire år siden med to store nye haller, blev håndbold flyttet til Maglegårdshallen, og sportshallerne her lavet om til et meget avanceret nyt springcenter, som giver gymnasterne de bedste muligheder for at træne spring.
– Før kunne man kun tage gymnasterne til et vist niveau, for det var for farligt at øve spring. Men i dag er der et avanceret system, så de kan falde uden at slå sig, fortæller Michael Fenger.
LG Gymnastik er den enkeltsportsgren, der har flest medlemmer i kommunen. Det er kun SIF og HIK, som er større, men de har flere sportsgrene.
Flot trappe revet ned
Vi går ud af hallerne og ud på plænen med den seks meter høje abstrakte figur af kunstneren Børge Jørgensen.
Bagefter ind gennem caféen, hvor der sidder folk ved flere af bordene. Oprindelig var der en flot svungen trappe, som førte op til det oprindelige cafeterias anden etage. Den blev revet ned af kommunen, så man kunne udnytte rummet ovenpå. Nu er det udlejet til fitness.
– Den ombygning var nok årsagen til, at byggeriet blev fredet i 1999, fordi der blev pillet for meget, siger Einar Hytten.
Afdelingen med 50 meter bassinet har et helt andet fortættet udtryk.
Lys og let svømmehal
Vi får blå futter på vores sko og går gennem de smukke, højloftede lyse svømmehaller med en nærmest svævende tagkonstruktion. Nogle drenge springer ud fra femmetervippen, og i børnebassinet leger et par børn uden at komme i vejen for svømmerne. Vi går forbi babybassinet og varmtvandsbassinet, som bl.a. bliver brugt til handicappede og fysioterapi.
Fortættet atmosfære
Til sidst bevæger vi os ned til 50 meter bassinet, som har et helt anderledes fortættet, men også flot, udtryk. Væggene er af beton, mens lyset vælter ind gennem taget. Her skal man zoome ind på konkurrencen og koncentrere sig om at komme igennem de 50 meter på rekordtid. Til sidst går vi ud ad udgangen fra den nye afdeling, lige hvor den nye hal skal bygges, når projektet kommer så langt. Men der kan svømmes mange baner, før den står helt klar.
Sportshallen har forandret sig meget, siden Michael Fenger var aktiv her.
Michael Fenger hedder egentlig Peter Michael, men det har ingen kaldt ham, siden han gik 4. klasse. Han er 58 år og har boet i Gentofte fra han var fire år, bortset fra afstikkere til Grønland, Swaziland og Østerbro, og så har han rejst lande og riger rundt som håndboldspiller. Han var hånd-boldspiller på A-landsholdet og med i slutrunden ved OL i 1984. Han er uddannet cand.polit., har bl.a. arbej-det 20 år for Nilfisk og stopper som salgs- og økonomidirektør i virk-somhederne Gildhøj Privathospital og OPA Privathospital for at overtage borgmesterposten i Gentofte. Han har været medlem af kommunal-bestyrelsen for de konservative siden 2009, hvor han blandt andet er for-mand for Børneudvalget. Han har tre voksne sønner – to fra sit første ægte-skab og en, han har giftet sig til i sit nuværende ægteskab med Charlotte Hjerl Fenger.
Besøg NORDs kultur butikker her:
Et stykke natur midt i villakvarteret
Hvis du ikke er lokalkendt i Jægersborg området, er det ikke sikkert, du har haft din gang i Hundesømosen – et af Gentoftes fine, fredede naturområder, som har rødder tilbage i de danske kongers jagthistorie. Siden 1950’erne har den ofte været nævnt i forbindelse med, at mange af vores kendte arkitekter byggede deres egne huse her. NORD tog på tur i Hundesømosen med borgmester Hans Toft, som bl.a. kunne fortælle, hvor det mærkelige navn muligvis stammer fra.
Ud i naturen med borgmesteren
Helt oppe ved Brogårdsvej – ud for Ermelundsvej – kan man gå ned til den nordligste ende af Gentofte Sø og hurtigt føle sig langt ude i spændende natur, når man følger søens rene vand og udforsker Brobæk Mose, hvor biodiversitet er højt på dagsordenen. NORD var på tur med borgmester Hans Toft i området, som har truet natur, sjældne fugle og fredede blomster.
Rundt i kommunen med borgmesteren – nordisk samarbejde, kunst, kultur og viden
Mange af os tænker måske konference, hotel eller restaurant, når vi hører Schæffergården nævnt. Men stedet er meget mere end det. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde er ejer, og her er historie, møbelarkitektur, kunst og gratis nordiske kulturarrangementer åbne for alle. Og så er her også på andet år en stor inspirerende køkkenhave, hvor du kan købe grønt i sæsonen.
