Kære læsere,
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
På arbejdsfronten har vi set en kraftig stigning i besøgstallet på vores hjemmeside, med imponerende 90.000 besøg på blot én måned. Det glæder mig dybt at se, at vores site har været til glæde for så mange, der søger nye steder og læser om fester, smykker og spisesteder.
På en mere personlig note er jeg selv blevet forlovet, og dette har givet mig et helt nyt perspektiv på vores kommende Fest & Bryllupstema. Blot at vælge ringe var ikke nemt, men det lykkedes til sidst hos Apel, og at finde den perfekte kjole har vist sig at være en sand opgave, og det har givet mig indsigt i den tid og energi, der ligger bag hvert enkelt valg for et kommende brudepar.
Jeg ønsker jer alle et dejligt og lykkebringende år i 2024. Må det være fyldt med kærlighed, fejringer og uforglemmelige øjeblikke.
Med varme hilsner,
Rina Mardahl
Chefredaktør
Nye øjne på 25 minutter
De første alderstegn viser sig ved øjnene, og tunge øjenlåg kan gøre selv energibundtet træt at se på. NORDs redaktør fik løftet sine hos en af landets spidskompetencer i øjenlågsoperationer: Center for øjenlågskirurgi.
Hvem vil ikke overnatte 15 meter over jorden?
NORDs redaktør oplevede et helt andet bud på et luksus-retreat på THEKRANE i Nordhavn. En gammel kulkran forvandlet til et eksklusivt etværelseshotel og mødelokale for virksomheder. Jeg elsker de små ture væk fra de vante rammer. Med mig selv, en god veninde eller min datter. Men retreat i en gammel kran? Jeg havde hørt om THEKRANE før. En tidligere kulkran, som står 15 meter over jorden midt i Nordhavns gamle industrihavn.
Chefredaktøren: Vi skal passe på…
I et år har vi passet på hinanden. Vi tager mundbind på. Spritter hænder og holder afstand. Og det bliver vi ved med, nu hvor butikkerne igen er åbne. Men passer vi også på butikkerne?