MovieHouse gør det at se film på det store lærred til den rene luksus med indbydende design, lækker tapas og champagne. Kom med Rina Mardahl i biffen.
Det er en helt almindelig lørdag aften, og jeg føler mig som lidt af en moviestar, da jeg går henad den røde løber. Jeg har taget min kæreste Nils med i Nordsjællands første og største luksusbiograf: MovieHouse på top-pen af Experimentarium. Og allerede ankomsten lover godt med rød løber, levende lys og den flotte messingtrappe inspireret af et sneglehus op til foyeren. Her er designet internationalt, fransk, italiensk og tyrkisk, med en hyggelig lounge-stemning og en snert af stemningsfuld 50’er-design. Selv et toiletbesøg er en oplevelse med neonlys og marmorvaske.
Højt til loftet på alle niveauer
Jeg har aldrig set en biograf så gennemført som MovieHouse i Hellerup, og det fik mig til at tænke over, at jeg de seneste tre år som regel har fravalgt biografbesøg til fordel for film- og serie streaming på sofaen. Men det er jo synd, når jeg føler mig så godt tilpas her. For MovieHouse giver virkelig Netflix og alle de andre kamp til stregen med indbydende møbler, bløde tæpper, levende lys og sky-bar med udsigt til Øresund. Her er højt til loftet i mere end en forstand, og så gør det ikke noget, at prisen er lidt større end i andre biografer.
Champagnen med ind
Inden vi skulle se filmen A Star is Born, fik vi lækker tapas og champagne ved et smukt langbord i lobbyens fine omgivelser. Man er velkommen til at tage sit glas med ind i salen, som man kan stille på sit eget bord med en fin lampe på. Og det gjorde vi selvfølgelig, suppleret med popcorn og slik. Der er fem sale med i alt 450 luksuspladser. Og så er det bare om at trykke på knappen på det store biografsæde, så bliver den til en lækker liggestol. Tæpper og puder til fri afbenyttelse gør det ekstra behageligt at svømme helt hen til filmen i salen, der selvfølgelig har suveræn lyd.
Da rulleteksterne bagefter løb henover lærredet, var vi helt enige om, at alt dette meget let kan gå hen og blive vanedannende.
NORD fylder 10 år
Det er sommer – endelig! – og med NORD Magasinet nummer 50 fylder vi 10 år. Tillykke til os og alle jer kære kunder og læsere, der er med os på denne spændende rejse. Da jeg for 10 år siden satte mig ved tegnebrættet for at udvikle NORD, var det med en drøm om at hjælpe butikker, skønhedsklinikker, frisører, delikatesse-butikker, spisesteder, cafeer etc. i det område, jeg selv bor i.
Skrøbeligt forår
Hvor ville jeg gerne gå all-in og tale om alt det fantastiske ved foråret – lyset, glæden, håbet – men i en tid, hvor den ene store verdenskrise afløser den anden, kan det synes helt forkert. Først to hårde år, som virkelig har ramt erhvervslivet og butikkerne med coronanedlukninger, og nu krigen i Ukraine.
NORD skal være et levende magasin
I 2022 bliver NORD 10 år med udgave 50 til juni. Det glæder vi os til at fejre sammen. Sådan bogstaveligt talt. For lige siden begyndelsen har NORD været mere end et magasin. Vi har hvert år stablet et netværksevent på benene. Første gang kom der 150 gæster, og til det seneste event, som blev afholdt den 18. november 2021 på Mandalay i Charlottenlund, kom der 500. Kunder og samarbejdspartnere, som festede og netværkede med hinanden, mens Aura, Monday Morning, Dennis Knudsen og borgmester Michael Fenger gik på scenen, præsenteret af komikeren Andreas Bo som konferencier. Se billederne fra den fantastiske aften, hvor NORD Magasinet sprænger spalterne og bliver levende.